Børns mundtlige legekultur

Børns mundtlige legekultur
af Povl Bjerregaard

Børns mundtlige legekultur bliver brugt om samlebetegnelse for de aktiviteter, genrer og udtryksformer som bliver brugt i de mundtlig baseret lege og fortællinger som børn bruger og deltager i. kapitlet tager udgangspunkt i forskellige kategorier: ”sprog, fortælling og mundtlig leg”, ”Gåder og gådevitser”, ”Gyserfortællinger”, ”Alle børnene - genren”, ”Parodier” og ”Rim og remser”.

I kapitlet bliver der fokuseret på de 6-12 årige børn, da disse børn ofte bruger disse genrer.  I legekulturen hænger de forskellige udtryksformer ofte sammen. Legekulturen defineres som ”Børns æstetisk symbolske udtryksformer”, hvilket svarer til lege, men også andre æstetiske udtryksformer.  Legekultur findes ligesom barndom i mange udgaver, da der findes mange forskellige børneliv og derfor kan dette begreb ikke generaliseres. Børn og voksne mødes i mange forskellige arenaer, familie, institution og fritidsaktiviteter. Disse voksne har en stor betydning for barnets glæde ved leg med sproget. Det er også igennem de voksne at barnet udvikler sans for humor. Forskning i mundtlig kultur skelner traditionelt mellem vertikal overlevering, som er fra voksne til børn, og horisontal overlevering, som er børn i mellem. I dag er det ikke nok at skelne mellem disse to overleveringer, da trykte, visuelle og digitale medier påvirker legekulturen.

Sprog, fortælling og mundtlig leg.
Sprog er alt afgørende for at kunne indgå i de spil om magt, status, rolle og anerkendelse, der hele tiden foregår i det sociale rum. Sprog er alt afgørende for at kunne navigere i situationer, med svære spilleregler, for at kunne forhandle og vurdere om noget bliver sagt humoristisk eller seriøs hensigt.
Fortælling er en grundform for børns måde at forstå sig selv. De mundtlige fortællinger varierer i indhold, form længde, stil, funktion og anvendelses muligheder.
Mundtlig leg udtrykkes ved manipulation af elementer og relationer. Ligesom alle andre former for leg, er mundtlig leg ikke rettet mod noget formål, vi gør det fordi det er meningsfuldt i sig selv, og sjovt her og nu.

Gåder og Gådevitser
Gåder og gådevitser har en spørgsmål-svar formel, som er enkel og fleksibel. Gåder bruges i dag primært blandt de mindre børn. Et eksempel på en gåde kunne være: ”Den har fire ben, men den kan ikke gå?? En seng.” Når børn skal gætte det rigtige svar kræver det sproglig viden, logisk sans, fantasi, viden om verden, samt kendskab til et kulturelt præget billedesprog.

Gyserfortællinger
Ved gyserfortællinger bygger børn selv op til uhyggen med kommentarer som fx ”Nej nu bliver det snart for uhyggeligt”, og bidrage selv til den gode gyselige stemning. Den gode fortæller bruger mnage sproglige og dramatiske virkemidler. Indholdet til fortællingen hentes bl.a. fra medierne. Den gode fortæller er opmærksom på tilhørende og reagere på deres reaktioner.

Alle børnene – genren
Først beskrives en handling eller egenskab der er normal for ”Alle børnene”, så kommer hovedpersonens navn, og til sidst den rimede pointe, som er undtagelsen fra normen. Denne genre er medie for at udtrykke børns socialiseringserfaringer herunder kulturelle tabuer.

Parodier
Genren kan defineres som en komisk efterligning af en persons være måde, ordbrug, tonefald osv. Med andre ord handler det om at gøre grin med noget. For at lave en god parodi handler det om at være opmærksom på personens iøjnefaldende træk.

Rim og Remser
Det væsentlige er en enkel og klar markeret rytme, samt brugen af forskellige rim-former. Mange af remserne har en bestemt didaktisk funktion og har eks. formålet at lære børnene ugedage eller tal. Da rim og remser har en formel karakter, kan de let fornyes og tilpasse til konkrete situationer. Et eksempel på dette er den klassiske ”Avra for Laura, Sørens bukser flagre”, der i børnehaven ofte bliver brugt med samme rytme bare med teksten ”Tine hun skal hjem, på hovedet i seng”
        
Pædagogens betydning
Organiseringen af hverdagen i institutionen sætter rammer og vilkår for legekulturen. Der skal være plads til at børn kan udforske og eksperimentere med sproget. Institutionen kan være med til at udforske og opfordre fx lave en bog med vittighed.  Det er vigtigt at både børnene og pædagogerne er kulturbærende og bidrage til historiefortælling, remser osv.

Børns vitser

Jeg har i min opgave valgt at tage udgangspunkt i forskellige aldersgruppe for at finde ud af hvor stor forskel der er på børns vitser.

Jeg har taget målgrupperne, børn i børnehave, børn i SFO og børn over 10 år :)

Børnene i børnehaven

I børnehaven sad en flok børn på 5 år, ved et af bordene og snakkede under middagsmaden. En af pigerne spurgte de andre om de ville hører en vits hun havde hørt i en lille per film. Hun gik i gang med at fortælle, men hun grinede så meget at hun ikke kunne få fortalt færdig. De andre børn grinede sammen med hende, selvom de endnu ikke havde hørt vitsen, fordi stemningen smittede af på dem. Hun fik aldrig fortalt vitsen færdig, hvilket heller ikke var det vigtigste for hun havde jo fået de andre børn til at grine alligevel.

Pigen ovenfor havde set lille per, og ville beskrive en situation fra filmen, selvom hun ikke blev færdig med sin fortælling synes jeg godt det kan kategoriseres som en parodi. 

Børnene går rigtig meget op i rim og remser, og de alle rigtig gode til det. En af drengene på 4 år kunne Birgitte, Birgitte Begøje udenad.

Birgitte, Birgitte Begøje,
fik ondt i sit ene øje.
Så smurte hun det med fløde,
så begyndte det at bløde.
Så smurte hun det med tjære,
så blev det meget værre.
Så smurte hun det med blæk,
så gik det hele væk!

Ligesom der står skrevet i børns mundtlige legekultur side 229 bruger børnene sætningen ”Tine skal hjem på hovedet i seng”, hver gang en af børnene bliver hentet.
Dette katagoriseres som rim og remser.

Børnene i SFO'en

Går vi en aldersgruppe op til fritidsordningen er det en helt anden sag. 
Børnene er vilde med at fortælle vitser og gør det ikke kun hvis de bliver spurgt men også af sig selv.

Jeg spurgte børnene om de kunne en vits og en af pigerne sagde at hun havde lært en af sin far:

Hvordan får man en elefant ind i et køleskab med 3 tag?
Man åbnet lågen, putter elefanten ind og lukker igen..
Hvordan får man en giraf ind i køleskabet 4 tag?
Man åbner lågen, tager elefanten ud, putter giraffen ind og lukker igen

Den overstående vits er en gådevits, da den har spørgsmål-svar formen.

En af drengene ville også fortælle en vits:

Læren sagde til klassen, alle dem der er tosset skal rejse sig op.
Lille per rejser sig op og læren spørger, synes du selv du er tosset?
Lille Per: ”Nej men jeg synes det er synd for dig at du er den eneste der er tosset”.
Den overstående vits vil mener er en typisk lille-per vits

Børn over 10 år

Jeg var hjemme ved en af mine veninder der har en søn på 12 år. Jeg spurgte om han ville fortælle en vits. Han sagde at han ikke rigtig kunne huske en, men han sagde at han kunne noget andet. Jeg spurgte hvad det var og han sagde:
Du skal gentage det jeg siger.
En rød bil, en rød bil, en blå bil, en blå bil, en gul bil, en gul bil, en lilla bil, en lilla bil, en sort bil, en sort bil, en grøn bil, en grøn bil
hvor mange biler var der?
Der var 6 biler
nej du skulle jo gentage efter mig :)
Hvis jeg skal sætte en kategori på det overstående, må det være mundtlig leg.

En af mine veninder har en lille søster på 12 år, som ofte fortæller vitser, så jeg spurgte hende om hun ikke lige kunne fortælle mig et par stykker:

Der var en gang en mand der kastede smør ud af vinduet. Hvorfor gjorde han det?
Fordi han gerne ville se en butterfly.

Den samme mand kastede også vand ud af vinduet, hvorfor?
Fordi han gerne ville se vandfald.

Hvad er det der bliver vådt mens det tørre?
Et håndklæde.

Jeg spurgte en af mine andre venindes lille søster på 13 år om hun kunne fortælle en vits:

Hvorfor spiser børn fra Afrika ikke chips?
Fordi de ikke er sultne for sjov.

Hvorfor ryster Føtex deres sodavand?
Fordi de ikke kan lide brusen (Super brugsen)
Begge vitser er under kategorien gådevitser.