At skabe antropologisk viden om børn
Artiklen handler om feltarbejde som udgangspunkt for den antropologiske videnskab. Antropologisk videnskab er rettet mod børn og mode de sammenhænge de indgår i. Det er en tilgang der udforsker børns hverdagsliv, deres handlinger og fortolkninger i forhold til de positioner og handlemuligheder de har og skaber sig i en given sammenhæng. Det giver en indsigt i sammenhængen mellem børns handlemuligheder og opfattelser og deres opvækstbetingelser og relationer. Feltarbejde har til hensigt at afdække hvordan børn og kontekst er forbundet i hverdagens mange situationer.
Feltarbejde
Feltarbejde er den overordnede betegnelse for forskellige etnografiske metoder og dermed en grundsten i antropologisk viden. Antropologisk viden skabes på baggrund af tilstedeværelsen i feltet, hvor man indgår i sociale situationer og opbygger relationer med de mennesker man udforsker, på den måde får man det mest fyldestgørende indtryk af deres liv og opfattelse.
For at kunne udføre feltarbejde skal man være fortrolig med de roller, rutiner, sprog og omgangsformer der er på stedet. Ved Feltarbejde får man en indsigt i handlinger og interaktionsformer som udtrykker værdier og opfattelser som ligger uden for ord og bevidstheden. Det betyder at det ikke er alt man kan få et svar på ved at stille spørgsmål, fordi hverdagen mange gøremål ikke altid er fuldstændig styret af bevidsthed. Et vigtigt element i feltarbejde er at undrer sig over de forhold man konfronteres med, for derefter at undersøge baggrunden herfor. Felt arbejde går ud på at få blik for mennesker måde at handle og forstå, og derigennem forsøge at begribe de mønstre og logikker der kan forklare dem.
Deltagerobservationer
Feltarbejde omhandler både deltagelse i andre mennesker hverdag kombineret med observation og refleksion. Uden deltagelse forstår man ikke bevæggrunde og erfaringer. Den etnografiske tilgangs forstås derfor dobbelt, en indlevelse og en distance. Det handler om at forstå andres handlinger, opfattelse, samt fastholde en analytisk distance til det observerede. Deltagerobservation er en vekselvirkning mellem disse to strategier, men man er nødt til at forstå før man kan vurdere. Kunsten er at deltage og forsøge at forstå omstændighederne.
Feltarbejde som Refleksiv tilstandGrundlaget for at håndtere balancen mellem nærhed og distance er refleksivitet. At sætte sig ind i andre mennesker liv og forsøge at forklare deres livs omstændigheder og værdier uden at ens egne begreber overtager. For at kunne forklarer og tolke de situationer vi iagttager, trækker vi altid på forståelser og erfaringer der går forud for den umiddelbare situation. Tolkning er således en uomgængelig del af etnografiske observationer. Der vil altid finde en udvælgelse sted, da det er umuligt at noter sig alt. Et grundlæggende aspekt ved refleksivitet er derfor at forskeren er opmærksom på de udvælgelser der foretages.
Om konstruktionen af et barneperspektiv
Begreber som barneperspektiv og børnekultur står centralt i forskningsdebatten. I en børnegruppe er der mange forskellige opfattelser og interesser, derfor kan begrebet børneperspektiv kun omfattes i en meget general analyse. Den viden man får gennem antropologisk forskning er ikke identisk med børns egen forståelse. Barneperspektiv er ikke en empirisk størrelse der fremkommer ved studier af børns udsagn og handlinger, men en analytisk konstruktion der hænger sammen med de teoretiske overvejelser man gør sig i forbindelse med opbygningen, udførelsen og analysen af et feltarbejde. Børn er i praksis eksperter på deres eget liv, og de kender deres sociale omgivelser bedre end nogen anden, men der er forskel på at kende kultur og forstå den. Kunsten er at fortolke børnenes udsagn og handlinger i forhold til sammenhæng som børnene måske ikke selv kan genkende. Relationen til børnene og den nærhed der udvikles i feltet giver en større indsigt i sociale betingelse og kulturel forståelse end man kan skaffe med andre metoder. Den antropologiske forskning retter sig således mod børns viden og handlinger og ikke mod repræsentation af deres perspektiver.
Analyse af kontekst
Man inddrager nogle forhold som relevante og nogle vælger man at udelade, fordi man ikke opfatter dem som væsentlige. Problemet kan her være at man ikke altid er opmærksom på at indfaldsvinklen har betydning for bedømmelsen. Derfor skal man undersøge hvilke sammenhænge der er relevante, da man ikke på forhånd kan vide det. Man skal være opmærksom på om den kontekst man bestemmer sig for at tillægge betydning er en aktøren selv peger på, eller om mange vælger den af teoretiske årsager.
Antropologisk viden om børn
At forstå børn med et antropologisk perspektiv betyder at få et indblik for aktive samspil omkring etableringen af positioner, viden og handlermuligheder i relation til mennesker og betydninger, der omgiver og blander sig i, og kommentere de barnlige udtryk.
onsdag den 2. marts 2011
Børns kulturelle udtryksformer og værdier
Gakkede gangarter, vilde vitser, rallende råd! Børns kulturelle udtryksformer og værdier
Artiklen omhandler pædagogiske læreplaner i dagtilbud. Dagtilbud skal udarbejde en pædagogisk læreplan der giver rum for leg, læring og udvikling.
Udover sprog, sociale og personlige kompetencer, natur og naturfænomener, skal lærerplaner nu også omfatte kulturelle udtryksformer og værdier. Det betyder altså at børnene skal få et kendskab til kulturelle udtryksformer og værdier, udnyttelse og brug af sanser, igennem musik, drama, ler, tegning mm.
Siden 1960’erne og 70’erne hvor både mænd og kvinder fik mulighed for at komme på arbejdsmarkedet har daginstitutioner været en nødvendighed. Dette betyder ikke at alle er enige i at det er godt for børnene at sende dem på institutionerne. De ældre generationer har ingen personlige erfaringer med forskellen mellem dagtilbuddenes pædagogiske og skolernes didaktiske processer.
Børnekulturbegrebet indeholder de 3 K’er:
Kultur for børn
Kultur med børn
Børns egen kultur
De første to kategorier dækker over de kulturtyper vi kender i dag, og som henvender sig til børn. Dette er bl.a. klassiske og moderne medier, samt aktivitets tilbud for børn. De bygger på det gamle kultur begreb, der definerer børnekultur som en enhedskultur og som betragter relationerne mellem børn og kultur som indlærings- og socialiseringsprocesser.
Den pædagogiske optil havde her rødder i oplysningstiden tænkning. Børn blev opfattet som ”becomings”, der skulle dannes og uddannes. I dag ses børn ikke længere som ”becomings”, men som ”beings”, altså væsner der også på egne betingelser er tænkende, aktive, kulturelt formende og socialt handlende.
På den baggrund opstod den sidste kategori ”Børns egen kultur” dækker over børns tegninger og billeder, lege, historier og fortællinger, sange og musik, teater- og danseforestillinger. Den bygger i modsætning til de første to, på et andet børnekulturbegreb, der forudsætter, at børn er i kultur, at de faktisk selv er kultur skabende. Børns kultur dækker over det brede register af udtryksformer børn tager i brug i hverdagen og kan med en samlede betegnelse kaldes for legekultur.
Det nye børnekulturbegreb er et kulturbegreb, der fastslår, at ikke alt i børns liv er kultur. Begrebet omfatter derfor kun de dele af børns hverdagsliv, der har med kulturelle udtryksformer, æstetiske legeprocesser og æstetiske oplevelser at gøre.
”Kulturelle udtryksformer og værdier”
Børn skal have mulighed for:
• at blive dragende fortællere
• at blive dristige improvisatorer
• at blive driftige mediebrugere
• at blive drevne fortolkere
• at blive dygtige legere
For at børn udvikler disse kulturelle udtryksformer og værdier, skal de hver dag have mulighed for at møde voksne der selv er aktive kulturbruger, voksne der synger, læser, tegner, danser, griner, gyser osv.
Artiklen omhandler pædagogiske læreplaner i dagtilbud. Dagtilbud skal udarbejde en pædagogisk læreplan der giver rum for leg, læring og udvikling.
Udover sprog, sociale og personlige kompetencer, natur og naturfænomener, skal lærerplaner nu også omfatte kulturelle udtryksformer og værdier. Det betyder altså at børnene skal få et kendskab til kulturelle udtryksformer og værdier, udnyttelse og brug af sanser, igennem musik, drama, ler, tegning mm.
Siden 1960’erne og 70’erne hvor både mænd og kvinder fik mulighed for at komme på arbejdsmarkedet har daginstitutioner været en nødvendighed. Dette betyder ikke at alle er enige i at det er godt for børnene at sende dem på institutionerne. De ældre generationer har ingen personlige erfaringer med forskellen mellem dagtilbuddenes pædagogiske og skolernes didaktiske processer.
Børnekulturbegrebet indeholder de 3 K’er:
Kultur for børn
Kultur med børn
Børns egen kultur
De første to kategorier dækker over de kulturtyper vi kender i dag, og som henvender sig til børn. Dette er bl.a. klassiske og moderne medier, samt aktivitets tilbud for børn. De bygger på det gamle kultur begreb, der definerer børnekultur som en enhedskultur og som betragter relationerne mellem børn og kultur som indlærings- og socialiseringsprocesser.
Den pædagogiske optil havde her rødder i oplysningstiden tænkning. Børn blev opfattet som ”becomings”, der skulle dannes og uddannes. I dag ses børn ikke længere som ”becomings”, men som ”beings”, altså væsner der også på egne betingelser er tænkende, aktive, kulturelt formende og socialt handlende.
På den baggrund opstod den sidste kategori ”Børns egen kultur” dækker over børns tegninger og billeder, lege, historier og fortællinger, sange og musik, teater- og danseforestillinger. Den bygger i modsætning til de første to, på et andet børnekulturbegreb, der forudsætter, at børn er i kultur, at de faktisk selv er kultur skabende. Børns kultur dækker over det brede register af udtryksformer børn tager i brug i hverdagen og kan med en samlede betegnelse kaldes for legekultur.
Det nye børnekulturbegreb er et kulturbegreb, der fastslår, at ikke alt i børns liv er kultur. Begrebet omfatter derfor kun de dele af børns hverdagsliv, der har med kulturelle udtryksformer, æstetiske legeprocesser og æstetiske oplevelser at gøre.
”Kulturelle udtryksformer og værdier”
Børn skal have mulighed for:
• at blive dragende fortællere
• at blive dristige improvisatorer
• at blive driftige mediebrugere
• at blive drevne fortolkere
• at blive dygtige legere
For at børn udvikler disse kulturelle udtryksformer og værdier, skal de hver dag have mulighed for at møde voksne der selv er aktive kulturbruger, voksne der synger, læser, tegner, danser, griner, gyser osv.
tirsdag den 1. marts 2011
Børn og kultur - mellem gamle begreber og nye forestillinger
Børn og kultur
af Beth Juncker
Begreber udspringer af praksis og ender i praksis som forestillinger, der enten bevidst eller ubevidst, styrer vores syn og dermed vores holdninger og handlinger.
i det 20. århundrede er feltet blevet omfattet af to kulturbegreber. Det klassiske humanistiske dannelses begreb (begyndelsen af det 20. århundrede) og det antropologiske kultur begreb (slutningen af det 20. århundrede).
Kulturen i begyndelsen af det 20. Århundrede blev knyttet til det kendte, mens kulturen i slutningen af det 20. Århundrede knyttes til det ukendte.
De udviklings tendenser der er på alle område – økonomiske, politiske, sociale, kulturelle og private – har grebet ændrende og omformende ind og er derfor også væsentlige for at udfordrer den tidligere tænkning.
Tabel 8.1 side 196, giver et billeder af hvordan samfundet og kulturen har ændret sig fra 1950 og frem til år 2007.
Det er ikke kun børns sociale betingelser der har ændret sig siden 1950’erne, det er også deres kulturelle muligheder.
I 1950’ernes barndom legede flokke af børn i forskellige aldre på gader og stræder. Der blev hinket, sjippet, spillet med hønseringe, leget dåseskjul. Det har hverdagslivets institutionalisering og den bymæssige og trafikale udvikling sat en stopper for. I det 21 århundrede er lege rykkede indendørs. Mediernes udvikling har gjort det muligt for børnene ikke kun at være fysisk sammen, men at være sammen på tværs af rum og arenaer.
Børnekultur – et humanistisk dannelsesbegreb
Frem til 1980 blev børnekultur set som noget der skulle tilrettelægges for børn på baggrund af deres psykologiske og kognitive udviklingsteorier om deres aldersbestemte behov. Man mente at børn var kulturløse, og alle kunst og kulturtilbud skulle derfor tilrettelægges pædagogisk så de kunne forstås.
Kultur for børn, skabte og tilrettelagde oplevelses tilbud, mens kultur med børn skabte og tilrettelagde aktivitetstilbud.
Børns kultur – et antropologisk kulturbegreb
Kun ganske få i det 20 århundrede spurgte til børns egne projekter i deres barndomsår. Børn blev ikke behandlet som beings, altså væsner der på egne betingelser var tænkende, aktive kulturelt formende og socialt handlende.
Fra 1980’erne kom et helt nyt syn på børnene, de var ikke længere bare becomings – fremtiden brugere, de var også beings – lever i nutiden. Det antropologiskle kulturbegreb åbner for en ny opfattelse af at børn er i kulturen, nemlig børn egen kultur. Begrebet forudsætter at børn akkurat som voksne er i kulturen.
Det antropologiske kulturbegreb interesserer sig for børns perspektiv, hvad børn selv finder centralt og betydningsfuldt.
af Beth Juncker
Begreber udspringer af praksis og ender i praksis som forestillinger, der enten bevidst eller ubevidst, styrer vores syn og dermed vores holdninger og handlinger.
i det 20. århundrede er feltet blevet omfattet af to kulturbegreber. Det klassiske humanistiske dannelses begreb (begyndelsen af det 20. århundrede) og det antropologiske kultur begreb (slutningen af det 20. århundrede).
Kulturen i begyndelsen af det 20. Århundrede blev knyttet til det kendte, mens kulturen i slutningen af det 20. Århundrede knyttes til det ukendte.
De udviklings tendenser der er på alle område – økonomiske, politiske, sociale, kulturelle og private – har grebet ændrende og omformende ind og er derfor også væsentlige for at udfordrer den tidligere tænkning.
Tabel 8.1 side 196, giver et billeder af hvordan samfundet og kulturen har ændret sig fra 1950 og frem til år 2007.
Det er ikke kun børns sociale betingelser der har ændret sig siden 1950’erne, det er også deres kulturelle muligheder.
I 1950’ernes barndom legede flokke af børn i forskellige aldre på gader og stræder. Der blev hinket, sjippet, spillet med hønseringe, leget dåseskjul. Det har hverdagslivets institutionalisering og den bymæssige og trafikale udvikling sat en stopper for. I det 21 århundrede er lege rykkede indendørs. Mediernes udvikling har gjort det muligt for børnene ikke kun at være fysisk sammen, men at være sammen på tværs af rum og arenaer.
Børnekultur – et humanistisk dannelsesbegreb
Frem til 1980 blev børnekultur set som noget der skulle tilrettelægges for børn på baggrund af deres psykologiske og kognitive udviklingsteorier om deres aldersbestemte behov. Man mente at børn var kulturløse, og alle kunst og kulturtilbud skulle derfor tilrettelægges pædagogisk så de kunne forstås.
Kultur for børn, skabte og tilrettelagde oplevelses tilbud, mens kultur med børn skabte og tilrettelagde aktivitetstilbud.
Børns kultur – et antropologisk kulturbegreb
Kun ganske få i det 20 århundrede spurgte til børns egne projekter i deres barndomsår. Børn blev ikke behandlet som beings, altså væsner der på egne betingelser var tænkende, aktive kulturelt formende og socialt handlende.
Fra 1980’erne kom et helt nyt syn på børnene, de var ikke længere bare becomings – fremtiden brugere, de var også beings – lever i nutiden. Det antropologiskle kulturbegreb åbner for en ny opfattelse af at børn er i kulturen, nemlig børn egen kultur. Begrebet forudsætter at børn akkurat som voksne er i kulturen.
Det antropologiske kulturbegreb interesserer sig for børns perspektiv, hvad børn selv finder centralt og betydningsfuldt.
tirsdag den 22. februar 2011
Børns mundtlige legekultur
Børns mundtlige legekultur
af Povl Bjerregaard
Børns mundtlige legekultur bliver brugt om samlebetegnelse for de aktiviteter, genrer og udtryksformer som bliver brugt i de mundtlig baseret lege og fortællinger som børn bruger og deltager i. kapitlet tager udgangspunkt i forskellige kategorier: ”sprog, fortælling og mundtlig leg”, ”Gåder og gådevitser”, ”Gyserfortællinger”, ”Alle børnene - genren”, ”Parodier” og ”Rim og remser”.
I kapitlet bliver der fokuseret på de 6-12 årige børn, da disse børn ofte bruger disse genrer. I legekulturen hænger de forskellige udtryksformer ofte sammen. Legekulturen defineres som ”Børns æstetisk symbolske udtryksformer”, hvilket svarer til lege, men også andre æstetiske udtryksformer. Legekultur findes ligesom barndom i mange udgaver, da der findes mange forskellige børneliv og derfor kan dette begreb ikke generaliseres. Børn og voksne mødes i mange forskellige arenaer, familie, institution og fritidsaktiviteter. Disse voksne har en stor betydning for barnets glæde ved leg med sproget. Det er også igennem de voksne at barnet udvikler sans for humor. Forskning i mundtlig kultur skelner traditionelt mellem vertikal overlevering, som er fra voksne til børn, og horisontal overlevering, som er børn i mellem. I dag er det ikke nok at skelne mellem disse to overleveringer, da trykte, visuelle og digitale medier påvirker legekulturen.
Sprog, fortælling og mundtlig leg.
Sprog er alt afgørende for at kunne indgå i de spil om magt, status, rolle og anerkendelse, der hele tiden foregår i det sociale rum. Sprog er alt afgørende for at kunne navigere i situationer, med svære spilleregler, for at kunne forhandle og vurdere om noget bliver sagt humoristisk eller seriøs hensigt.
Fortælling er en grundform for børns måde at forstå sig selv. De mundtlige fortællinger varierer i indhold, form længde, stil, funktion og anvendelses muligheder.
Mundtlig leg udtrykkes ved manipulation af elementer og relationer. Ligesom alle andre former for leg, er mundtlig leg ikke rettet mod noget formål, vi gør det fordi det er meningsfuldt i sig selv, og sjovt her og nu.
Gåder og Gådevitser
Gåder og gådevitser har en spørgsmål-svar formel, som er enkel og fleksibel. Gåder bruges i dag primært blandt de mindre børn. Et eksempel på en gåde kunne være: ”Den har fire ben, men den kan ikke gå?? En seng.” Når børn skal gætte det rigtige svar kræver det sproglig viden, logisk sans, fantasi, viden om verden, samt kendskab til et kulturelt præget billedesprog.
Gyserfortællinger
Ved gyserfortællinger bygger børn selv op til uhyggen med kommentarer som fx ”Nej nu bliver det snart for uhyggeligt”, og bidrage selv til den gode gyselige stemning. Den gode fortæller bruger mnage sproglige og dramatiske virkemidler. Indholdet til fortællingen hentes bl.a. fra medierne. Den gode fortæller er opmærksom på tilhørende og reagere på deres reaktioner.
Alle børnene – genren
Først beskrives en handling eller egenskab der er normal for ”Alle børnene”, så kommer hovedpersonens navn, og til sidst den rimede pointe, som er undtagelsen fra normen. Denne genre er medie for at udtrykke børns socialiseringserfaringer herunder kulturelle tabuer.
Parodier
Genren kan defineres som en komisk efterligning af en persons være måde, ordbrug, tonefald osv. Med andre ord handler det om at gøre grin med noget. For at lave en god parodi handler det om at være opmærksom på personens iøjnefaldende træk.
Rim og Remser
Det væsentlige er en enkel og klar markeret rytme, samt brugen af forskellige rim-former. Mange af remserne har en bestemt didaktisk funktion og har eks. formålet at lære børnene ugedage eller tal. Da rim og remser har en formel karakter, kan de let fornyes og tilpasse til konkrete situationer. Et eksempel på dette er den klassiske ”Avra for Laura, Sørens bukser flagre”, der i børnehaven ofte bliver brugt med samme rytme bare med teksten ”Tine hun skal hjem, på hovedet i seng”
Pædagogens betydning
Organiseringen af hverdagen i institutionen sætter rammer og vilkår for legekulturen. Der skal være plads til at børn kan udforske og eksperimentere med sproget. Institutionen kan være med til at udforske og opfordre fx lave en bog med vittighed. Det er vigtigt at både børnene og pædagogerne er kulturbærende og bidrage til historiefortælling, remser osv.
af Povl Bjerregaard
Børns mundtlige legekultur bliver brugt om samlebetegnelse for de aktiviteter, genrer og udtryksformer som bliver brugt i de mundtlig baseret lege og fortællinger som børn bruger og deltager i. kapitlet tager udgangspunkt i forskellige kategorier: ”sprog, fortælling og mundtlig leg”, ”Gåder og gådevitser”, ”Gyserfortællinger”, ”Alle børnene - genren”, ”Parodier” og ”Rim og remser”.
I kapitlet bliver der fokuseret på de 6-12 årige børn, da disse børn ofte bruger disse genrer. I legekulturen hænger de forskellige udtryksformer ofte sammen. Legekulturen defineres som ”Børns æstetisk symbolske udtryksformer”, hvilket svarer til lege, men også andre æstetiske udtryksformer. Legekultur findes ligesom barndom i mange udgaver, da der findes mange forskellige børneliv og derfor kan dette begreb ikke generaliseres. Børn og voksne mødes i mange forskellige arenaer, familie, institution og fritidsaktiviteter. Disse voksne har en stor betydning for barnets glæde ved leg med sproget. Det er også igennem de voksne at barnet udvikler sans for humor. Forskning i mundtlig kultur skelner traditionelt mellem vertikal overlevering, som er fra voksne til børn, og horisontal overlevering, som er børn i mellem. I dag er det ikke nok at skelne mellem disse to overleveringer, da trykte, visuelle og digitale medier påvirker legekulturen.
Sprog, fortælling og mundtlig leg.
Sprog er alt afgørende for at kunne indgå i de spil om magt, status, rolle og anerkendelse, der hele tiden foregår i det sociale rum. Sprog er alt afgørende for at kunne navigere i situationer, med svære spilleregler, for at kunne forhandle og vurdere om noget bliver sagt humoristisk eller seriøs hensigt.
Fortælling er en grundform for børns måde at forstå sig selv. De mundtlige fortællinger varierer i indhold, form længde, stil, funktion og anvendelses muligheder.
Mundtlig leg udtrykkes ved manipulation af elementer og relationer. Ligesom alle andre former for leg, er mundtlig leg ikke rettet mod noget formål, vi gør det fordi det er meningsfuldt i sig selv, og sjovt her og nu.
Gåder og Gådevitser
Gåder og gådevitser har en spørgsmål-svar formel, som er enkel og fleksibel. Gåder bruges i dag primært blandt de mindre børn. Et eksempel på en gåde kunne være: ”Den har fire ben, men den kan ikke gå?? En seng.” Når børn skal gætte det rigtige svar kræver det sproglig viden, logisk sans, fantasi, viden om verden, samt kendskab til et kulturelt præget billedesprog.
Gyserfortællinger
Ved gyserfortællinger bygger børn selv op til uhyggen med kommentarer som fx ”Nej nu bliver det snart for uhyggeligt”, og bidrage selv til den gode gyselige stemning. Den gode fortæller bruger mnage sproglige og dramatiske virkemidler. Indholdet til fortællingen hentes bl.a. fra medierne. Den gode fortæller er opmærksom på tilhørende og reagere på deres reaktioner.
Alle børnene – genren
Først beskrives en handling eller egenskab der er normal for ”Alle børnene”, så kommer hovedpersonens navn, og til sidst den rimede pointe, som er undtagelsen fra normen. Denne genre er medie for at udtrykke børns socialiseringserfaringer herunder kulturelle tabuer.
Parodier
Genren kan defineres som en komisk efterligning af en persons være måde, ordbrug, tonefald osv. Med andre ord handler det om at gøre grin med noget. For at lave en god parodi handler det om at være opmærksom på personens iøjnefaldende træk.
Rim og Remser
Det væsentlige er en enkel og klar markeret rytme, samt brugen af forskellige rim-former. Mange af remserne har en bestemt didaktisk funktion og har eks. formålet at lære børnene ugedage eller tal. Da rim og remser har en formel karakter, kan de let fornyes og tilpasse til konkrete situationer. Et eksempel på dette er den klassiske ”Avra for Laura, Sørens bukser flagre”, der i børnehaven ofte bliver brugt med samme rytme bare med teksten ”Tine hun skal hjem, på hovedet i seng”
Pædagogens betydning
Organiseringen af hverdagen i institutionen sætter rammer og vilkår for legekulturen. Der skal være plads til at børn kan udforske og eksperimentere med sproget. Institutionen kan være med til at udforske og opfordre fx lave en bog med vittighed. Det er vigtigt at både børnene og pædagogerne er kulturbærende og bidrage til historiefortælling, remser osv.
Børns vitser
Jeg har i min opgave valgt at tage udgangspunkt i forskellige aldersgruppe for at finde ud af hvor stor forskel der er på børns vitser.
Jeg har taget målgrupperne, børn i børnehave, børn i SFO og børn over 10 år :)
Jeg har taget målgrupperne, børn i børnehave, børn i SFO og børn over 10 år :)
Børnene i børnehaven
I børnehaven sad en flok børn på 5 år, ved et af bordene og snakkede under middagsmaden. En af pigerne spurgte de andre om de ville hører en vits hun havde hørt i en lille per film. Hun gik i gang med at fortælle, men hun grinede så meget at hun ikke kunne få fortalt færdig. De andre børn grinede sammen med hende, selvom de endnu ikke havde hørt vitsen, fordi stemningen smittede af på dem. Hun fik aldrig fortalt vitsen færdig, hvilket heller ikke var det vigtigste for hun havde jo fået de andre børn til at grine alligevel.
Pigen ovenfor havde set lille per, og ville beskrive en situation fra filmen, selvom hun ikke blev færdig med sin fortælling synes jeg godt det kan kategoriseres som en parodi.
Børnene går rigtig meget op i rim og remser, og de alle rigtig gode til det. En af drengene på 4 år kunne Birgitte, Birgitte Begøje udenad.
Birgitte, Birgitte Begøje,
fik ondt i sit ene øje.
Så smurte hun det med fløde,
så begyndte det at bløde.
Så smurte hun det med tjære,
så blev det meget værre.
Så smurte hun det med blæk,
så gik det hele væk!
Ligesom der står skrevet i børns mundtlige legekultur side 229 bruger børnene sætningen ”Tine skal hjem på hovedet i seng”, hver gang en af børnene bliver hentet.
Dette katagoriseres som rim og remser.
Pigen ovenfor havde set lille per, og ville beskrive en situation fra filmen, selvom hun ikke blev færdig med sin fortælling synes jeg godt det kan kategoriseres som en parodi.
Børnene går rigtig meget op i rim og remser, og de alle rigtig gode til det. En af drengene på 4 år kunne Birgitte, Birgitte Begøje udenad.
Birgitte, Birgitte Begøje,
fik ondt i sit ene øje.
Så smurte hun det med fløde,
så begyndte det at bløde.
Så smurte hun det med tjære,
så blev det meget værre.
Så smurte hun det med blæk,
så gik det hele væk!
Ligesom der står skrevet i børns mundtlige legekultur side 229 bruger børnene sætningen ”Tine skal hjem på hovedet i seng”, hver gang en af børnene bliver hentet.
Dette katagoriseres som rim og remser.
Børnene i SFO'en
Går vi en aldersgruppe op til fritidsordningen er det en helt anden sag.
Børnene er vilde med at fortælle vitser og gør det ikke kun hvis de bliver spurgt men også af sig selv.
Jeg spurgte børnene om de kunne en vits og en af pigerne sagde at hun havde lært en af sin far:
Hvordan får man en elefant ind i et køleskab med 3 tag?
Man åbnet lågen, putter elefanten ind og lukker igen..
Hvordan får man en giraf ind i køleskabet 4 tag?
Man åbner lågen, tager elefanten ud, putter giraffen ind og lukker igen
Den overstående vits er en gådevits, da den har spørgsmål-svar formen.
En af drengene ville også fortælle en vits:
Læren sagde til klassen, alle dem der er tosset skal rejse sig op.
Lille per rejser sig op og læren spørger, synes du selv du er tosset?
Lille Per: ”Nej men jeg synes det er synd for dig at du er den eneste der er tosset”.
Den overstående vits vil mener er en typisk lille-per vits
Børnene er vilde med at fortælle vitser og gør det ikke kun hvis de bliver spurgt men også af sig selv.
Jeg spurgte børnene om de kunne en vits og en af pigerne sagde at hun havde lært en af sin far:
Hvordan får man en elefant ind i et køleskab med 3 tag?
Man åbnet lågen, putter elefanten ind og lukker igen..
Hvordan får man en giraf ind i køleskabet 4 tag?
Man åbner lågen, tager elefanten ud, putter giraffen ind og lukker igen
Den overstående vits er en gådevits, da den har spørgsmål-svar formen.
En af drengene ville også fortælle en vits:
Læren sagde til klassen, alle dem der er tosset skal rejse sig op.
Lille per rejser sig op og læren spørger, synes du selv du er tosset?
Lille Per: ”Nej men jeg synes det er synd for dig at du er den eneste der er tosset”.
Den overstående vits vil mener er en typisk lille-per vits
Børn over 10 år
Jeg var hjemme ved en af mine veninder der har en søn på 12 år. Jeg spurgte om han ville fortælle en vits. Han sagde at han ikke rigtig kunne huske en, men han sagde at han kunne noget andet. Jeg spurgte hvad det var og han sagde:
Du skal gentage det jeg siger.
En rød bil, en rød bil, en blå bil, en blå bil, en gul bil, en gul bil, en lilla bil, en lilla bil, en sort bil, en sort bil, en grøn bil, en grøn bil
hvor mange biler var der?
Der var 6 biler
nej du skulle jo gentage efter mig :)
Hvis jeg skal sætte en kategori på det overstående, må det være mundtlig leg.
En af mine veninder har en lille søster på 12 år, som ofte fortæller vitser, så jeg spurgte hende om hun ikke lige kunne fortælle mig et par stykker:
Der var en gang en mand der kastede smør ud af vinduet. Hvorfor gjorde han det?
Fordi han gerne ville se en butterfly.
Den samme mand kastede også vand ud af vinduet, hvorfor?
Fordi han gerne ville se vandfald.
Hvad er det der bliver vådt mens det tørre?
Et håndklæde.
Jeg spurgte en af mine andre venindes lille søster på 13 år om hun kunne fortælle en vits:
Hvorfor spiser børn fra Afrika ikke chips?
Fordi de ikke er sultne for sjov.
Hvorfor ryster Føtex deres sodavand?
Fordi de ikke kan lide brusen (Super brugsen)
Begge vitser er under kategorien gådevitser.
Du skal gentage det jeg siger.
En rød bil, en rød bil, en blå bil, en blå bil, en gul bil, en gul bil, en lilla bil, en lilla bil, en sort bil, en sort bil, en grøn bil, en grøn bil
hvor mange biler var der?
Der var 6 biler
nej du skulle jo gentage efter mig :)
Hvis jeg skal sætte en kategori på det overstående, må det være mundtlig leg.
En af mine veninder har en lille søster på 12 år, som ofte fortæller vitser, så jeg spurgte hende om hun ikke lige kunne fortælle mig et par stykker:
Der var en gang en mand der kastede smør ud af vinduet. Hvorfor gjorde han det?
Fordi han gerne ville se en butterfly.
Den samme mand kastede også vand ud af vinduet, hvorfor?
Fordi han gerne ville se vandfald.
Hvad er det der bliver vådt mens det tørre?
Et håndklæde.
Jeg spurgte en af mine andre venindes lille søster på 13 år om hun kunne fortælle en vits:
Hvorfor spiser børn fra Afrika ikke chips?
Fordi de ikke er sultne for sjov.
Hvorfor ryster Føtex deres sodavand?
Fordi de ikke kan lide brusen (Super brugsen)
Begge vitser er under kategorien gådevitser.
Abonner på:
Opslag (Atom)