Aktivitet 3

Undersøgelse/iagttagelse:

1.     Overvej hvilke målgruppe, du ønsker at arbejde med.
Jeg har valgt at arbejde med unge i alderen 13-15 år og deres brug af sociale medier.

2.     Hvilke sociale online netværk anvender målgruppen?
De unge bruger meget facebook, derudover bruger de Arto og nogle er på netdating.

3.     Sprog
De unge bruger i nogle tilfælde et hårdt sprog overfor hinanden, og der er også meget fokus på online mobning hvor de unge mobber og truer kammerater over bl.a. Arto. Derudover bruger de også nogle kælenavne til deres venner og veninder eks. ”hej min kælling”, hvor vi andre måske ville finde dette fornærmende bliver det for de unge brugt kærligt. De unge, i sær piger bruger mange hjerter og smileys når de skriver til hinanden. De unge bruger også rigtig meget tid på at spille spil på facebook, og lave opslag med sådan nogle spørgsmål som eks. ”beskriv mig med tre ord” hvilket de unge bruger som en slags bekræftelse fra deres venner.
    

4.     Overvej hvilke betydning sociale online netværk har for din målgruppe, samt hvilken opgave du har som pædagog i forhold til dette?
Sociale online netværk har stor betydning for de unge, da de derigennem får bekræftelser fra deres venner og kan være i kontakt med deres netværk på tværs af tid og rum. Derudover har jeg lagt mærke til at de unge har utrolig mange venner på facebook, og der ligesom går konkurrence i at have flest venner. Dette kan i nogle tilfælde føre til mobning og udelukkelse af fællesskabet, hvis man måske ikke har lige så mange venner som andre. I forhold til at være venner med børn/unge som man arbejder med, mener jeg helt sikkert at man skal kunne skille arbejde og privat liv fra hinanden. Jeg har selv oplevet i min praktik i en SFO at nogle børn ansøgte på facebook og der måtte jeg jo forklare dem at det ikke gik at vi var venner derinde. Jeg har hørt fra en pædagog på en døgninstitution at han havde sin private facebook profil og samtidig havde han sin ”pædagog profil” hvor han så var venner med de unge. Han brugte dette til at kunne følge lidt med i de unges liv, uden at hans private liv blev indblandet i hans arbejde. De unge synes dette var helt fint, så jeg synes det er en super løsning.

5.     Overvej også, om du har ændret holdning i løbet af dit arbejde med emnet?
Jeg har stadig den samme holdning som jeg havde inden arbejdet. Jeg synes at mange unge bruger alt for meget tid foran nettet og derigennem glemmer at der findes et socialt liv i den virkelige verden. Jeg synes også helt bestemt at det i mange tilfælde kan gøre tingene lettere for de unge at de har muligheden for at bruge de sociale medier, da det på den måde, gør det lettere at komme i kontakt med hinanden rundt omkring i verden. 

Aktivitet 2

Iagttagelse: Hvad gør folk, når de taler i mobiltelefon? F.eks. Hvad siger de, når de tager telefonen?

Jeg har valgt at iagttage min familie. Men først har jeg valgt at se på mig selv.

Jeg husker tydeligt dengang da jeg var barn og boede sammen med mine forældre hvor vi kun havde fastnet telefon. Når jeg tog telefonen derhjemme eller ringede til nogen startede jeg altid med at nævne hele mit navn. Jeg ringede ofte til min mors arbejde og på trods af at det næsten altid var hende der tog telefonen turde jeg ikke ligesom i teksten ”Emma Gad – livet udenfor hjemmet” at stole på at jeg kunne kende stemmen, så jeg spurgte altid om jeg kunne tale med min mor, og ofte var det jo min mor, der så svarede ved at sige: ”det er mor” J Da jeg var 8 år gammel fik jeg min første mobil telefonen og i starten blev den ikke brugt til så meget andet end at ringe til mine forældre hvis jeg skulle aftale noget, for der var ikke så mange af mine venner der havde mobil så tidligt så fastnet telefonen blev stadig brugt meget. Efter jeg blev ældre og mange fastnet telefoner er blevet udskiftet med mobiler hvor det er muligt at se nummeret svarer jeg ikke længere med andet end hej og i nogle tilfælde specielt hvis det er et nummer jeg ikke kender nævner jeg lige mit fornavn. Jeg har lagt mærke til at når jeg ringer til familie eller venner så min indledende sætning ofte er ”hvad laver du” selvom jeg egentlig har en grund til at ringe, for så kommer samtalen ligesom i gang J

Iagttagelse af min familie:

Min søster svarer ligesom mig ved bare at sige hej eller lige nævne sit fornavn ved numre hun ikke kender. Både min mor og søster bruger headset så de kan snakke mens de kører i bil. Jeg har lagt mærke til at min mor også bruger sit headset derhjemme når hun snakker i telefon med sin kæreste fordi de ofte snakker længe og så kan hun lave andre ting samtidig.
Den ene aften var jeg lige et smut hjemme ved min mor, da min søster så ringer til hende for at snakke. Igen kom jeg til at tænke på Emma Gad teksten hvor hun taler om telefon høflighed overfor sine besøgende. Jeg lagde mærke til at min mor egentlig gerne ville være til stede, når jeg var kommet på besøg men at hun mente at det var uhøfligt overfor min søster at afslutte samtalen, hvilket kan være lidt af et dilemma. Jeg har iagttaget at min mor tage telefonen når jeg ringer ved at sige ”hallo eller ja?” og når hun får et opkald fra en hun ikke kender svare hun med sit fornavn.
Min far tager næsten altid sin mobil ved at nævne hele sit navn og nogle gange når jeg ringer siger han ”ja det er far” J
Når min kæreste tager sin telefon svare han næsten altid med at sige sit fornavn, eller når jeg ringer er det ofte ”hej pulle”. Derudover har han en ven der kommer fra Libanon (opvokset i Danmark) og når de snakker sammen tager de altid telefonen med at sige ”zhu gifak” og de slutter altid med at sige ”Yalla bye”, hvilket er den måde man indleder og afslutter på arabisk.

Det er sjovt at se på hvor forskelligt mobilen bliver brugt og at man tager den på forskellige måde alt efter hvem det er der ringer.  

Tekst 3

Unge er afhængige af sociale medier

Når unge bruger elektroniske medier meget, kan der opstå samme afhængighed som ved alkoholiker. Det viser en undersøgelse fra USA hvor 200 unge skulle undvære deres computer og mobil i 24 time. Mange af disse unge oplevede en form for angst, rastløshed og andre symptomer der minder om de abstinenser en alkoholiker oplever. Derudover viste undersøgelsen at det ikke var nyhederne de unge manglede men at det var muligheden for at have kontakt til omverden via eksempelvis facebook eller sms. Malene Charlotte Larsen, forsker i børn og unges brug af sociale medier, mener at dette skyldes at de unge simpelthen er afhængige af deres venner. Unge søger efter at vedligeholde og bekræfte deres venskaber og dette gør de via medierne. Medierne er kun blevet en del af den måde unge har venskaber på. Når de unge kommunikere over eksempelvis facebook, taler de ofte om ingenting, da det vigtigste er bekræftelsen der ligger i at få svar fra den anden.      

Fokusområde:

Da jeg læste denne tekst blev jeg meget forbavset over at der virkelig kan opstå sådan en afhængighed af sociale medier at det ligefrem kan medfører abstinenser. Er det ikke her forældrenes ansvar at sætte grænser for børnenes brug af de sociale medier og dermed påvirke børnene til i større omfang at mødes ”i virkeligheden”?

Derudover viste undersøgelsen i teksten at det ikke var nyhederne de unge manglede da de skulle undvære de sociale medier men at det var muligheden for at have kontakt til omverdenen over facebook og sms, hvilket jo i høj grad peger i retning af at de unge er blevet for vandt til at have daglig kontakt med vennerne uden at de skal mødes. Hvordan mener i at forældrene skal reagere på at deres børn har opbygget denne afhængighed?

Tekst 2

Livet på nettet

Internettet spiller en meget stor rolle for børn og unge og er en selvfølge for mange børn hvilket resulterer i at mange af disse børn har svært ved at forstå dem som er vokset op uden internet.

Internettet fungerer ikke blot som et medie men som et sted ligesom skolegården. Grænsen mellem ude og hjemme og offentlig og privat er udflydende og dette er de fleste børn og unge efterhånden opvokset med. Dette medvirker til at virkeligheden i nogle tilfælde ser anderledes ud for disse børn end for de børn der er vokset op med postbud og fastnet telefoner. Børnene bruger nettet til at hente informationer, få hjælp til lektierne og spille spil men internettet er mere end kun et underholdningsredskab. Internettet er et vigtigt element i at skabe venskaber og blive klogere på sig selv og hvem man er. Internettet er en fast del af børnene/de unges sociale og private liv. Livet på nettet er dermed blevet en fast del af børnenes liv og her oplever de også glæde, sorger og udfordringer som livet byder på. Derfor kan du ligeså godt hjælpe dit barn med at finde vejen på nettet, da dette er kommet for at blive og jo mere hjælp dit barn får, jo bedre bliver det til at navigere på nettet.  

Fokusområder:

Teksten ligger vægt på at det er de voksnes ansvar at hjælpe børnene til at finde vejen på nettet, men er det ikke i lige så høj grad de voksnes ansvar at beskytte børn mod mange af de ting der sker på nettet? Der bliver i medierne ofte diskuteret i hvilket omfang forældre skal overvåge børnenes brug af nettet. Hvad er jeres holdning til dette?

Dette får mig til at tænke på et indslag jeg så for nylig i fjernsynet om at man på sin smartphone kan få et gps tracker program hvor forældre konstant kan overvåge hvor deres børn befinder sig? Har samfundet ikke efterhånden udviklet sig til et overvågningssamfund eller skal vi være glæde for at vi i dag har så mange mulighed som man ikke havde før i tiden?

Tekst 1

Emma Gad
livet udenfor hjemmet

Det er i dag ikke mange der tilbringer særlig meget tid i deres hjem. Dette skyldes bl.a. teatre, koncertsale og fortovscaféer, som har stor indflydelse for folks måde at være sammen på. Samvær er ikke længere bygget op om hjemmenes selskabelighed. Især unge mennesker tiltrækkes i langt højere grad af samvær ved dans og orkester på div. cafeer. Mennesker færdes ligeledes også i langt højere grad på gaderne, i bilerne og i sporvognene end de gjorde før, hvor høflighed derfor bliver en nødvendighed.

Telefonering:     
I gamle dage sendte man bud med en skrivelse, hvor man nu har muligheden for at ringe til hinanden. Alle mennesker benytter denne mulighed, også dem der er tilhængere af fortidens liv, simpelthen fordi telefonen er et uundværligt hjælpemiddel. Telefonhøflighed er utrolig vigtigt og endnu vigtigere er det at være høflig overfor andre tilstedeværende. Det er vigtigt at man ikke lader sig beherske af telefonen og i stedet sætte sig sammen over et måltid mad under vigtige samtaler. Det sker alt for tit at vigtige handlinger afbrydes for at tage et ligegyldigt opkald. Det er meget uhøfligt hvis man har besøgende at snakke lang tid i telefon og man skal derfor stræbe efter at gøre opkaldende korte. Dette kan gøres ved at sige ”undskyld jeg har besøg, ring venligst op senere”. Ligeledes burde læge, tandlæge, præster og lign. have en anden til at passe deres telefon. Det er vigtigt at være høflig når man ringer og begynde med at spørge: ”er det hos Grosserer N.N ? Derefter nævner man sit navn og spørger efter den person man gerne vil snakke med. Man skal aldrig stole på at man kan kende stemmen, da der så kan opstå misforståelser. Selvom en samtaler er meget ubehagelig bør man aldrig lægge på uden først at have afsluttet og sagt farvel. Hvis der bliver ringet og vedkomne ikke er hjemme bør der tages imod en skriftlig besked med telefon nummer på. Hvis et opkald bliver afbrudt, er det den der først har ringet op, der ringer igen. Hvis man taler med en der ikke er til at komme af med, kan man med små mellemrum trykke på gaflen og derved afbryde strømmen, samtidig med at man siger ”Er de der endnu? Hallo! Apparatet er nok i uorden! Nå, ja, vi var jo for resten færdige. Farvel og på gensyn”.     

Fokusområde:

I teksten bliver der sat fokus på telefonen som værende et hjælpemiddel ”Dette tyranniske men undværlige hjælpemiddel i samkvemmet”(side 184). Mine tanker går på om dette stadig er tilfældet? Er telefonen ikke gået hen og blevet mere et ”legetøj” end et hjælpemiddel? Da vi i dag bruger telefonen til langt flere ting end tidligere hvor den kun var til at ”telefonere”.  

Det andet fokuspunkt i teksten er telefon høflighed. I teksten står der at man ikke skal stole på at man kan kende stemmen og altid skal starter med at spørge ”er det hos …” og derefter nævner sit navn og hvem man skal snakke med. Hvad er grunden til at denne telefon høflighed ikke længere er i så stor fokus? Er det fordi man er blevet for vandt til at snakke i telefon og at dette ikke længere er så nødvendigt pga. mobil telefoner? eller hvad kan dette skyldes?