fredag den 23. marts 2012

Aktivitet 3

Undersøgelse/iagttagelse:

1.     Overvej hvilke målgruppe, du ønsker at arbejde med.
Jeg har valgt at arbejde med unge i alderen 13-15 år og deres brug af sociale medier.

2.     Hvilke sociale online netværk anvender målgruppen?
De unge bruger meget facebook, derudover bruger de Arto og nogle er på netdating.

3.     Sprog
De unge bruger i nogle tilfælde et hårdt sprog overfor hinanden, og der er også meget fokus på online mobning hvor de unge mobber og truer kammerater over bl.a. Arto. Derudover bruger de også nogle kælenavne til deres venner og veninder eks. ”hej min kælling”, hvor vi andre måske ville finde dette fornærmende bliver det for de unge brugt kærligt. De unge, i sær piger bruger mange hjerter og smileys når de skriver til hinanden. De unge bruger også rigtig meget tid på at spille spil på facebook, og lave opslag med sådan nogle spørgsmål som eks. ”beskriv mig med tre ord” hvilket de unge bruger som en slags bekræftelse fra deres venner.

    
4.     Overvej hvilke betydning sociale online netværk har for din målgruppe, samt hvilken opgave du har som pædagog i forhold til dette?
Sociale online netværk har stor betydning for de unge, da de derigennem får bekræftelser fra deres venner og kan være i kontakt med deres netværk på tværs af tid og rum. Derudover har jeg lagt mærke til at de unge har utrolig mange venner på facebook, og der ligesom går konkurrence i at have flest venner. Dette kan i nogle tilfælde føre til mobning og udelukkelse af fællesskabet, hvis man måske ikke har lige så mange venner som andre. I forhold til at være venner med børn/unge som man arbejder med, mener jeg helt sikkert at man skal kunne skille arbejde og privat liv fra hinanden. Jeg har selv oplevet i min praktik i en SFO at nogle børn ansøgte på facebook og der måtte jeg jo forklare dem at det ikke gik at vi var venner derinde. Jeg har hørt fra en pædagog på en døgninstitution at han havde sin private facebook profil og samtidig havde han sin ”pædagog profil” hvor han så var venner med de unge. Han brugte dette til at kunne følge lidt med i de unges liv, uden at hans private liv blev indblandet i hans arbejde. De unge synes dette var helt fint, så jeg synes det er en super løsning.

5.     Overvej også, om du har ændret holdning i løbet af dit arbejde med emnet?
Jeg har stadig den samme holdning som jeg havde inden arbejdet. Jeg synes at mange unge bruger alt for meget tid foran nettet og derigennem glemmer at der findes et socialt liv i den virkelige verden. Jeg synes også helt bestemt at det i mange tilfælde kan gøre tingene lettere for de unge at de har muligheden for at bruge de sociale medier, da det på den måde, gør det lettere at komme i kontakt med hinanden rundt omkring i verden. 

1 kommentar:

  1. Hej Camilla

    Fine overvejelser du har gjort dig :-)

    Jeg lagde mærke til, at du skrev følgende: "De unge bruger i nogle tilfælde et hårdt sprog overfor hinanden, og der er også meget fokus på online mobning hvor de unge mobber og truer kammerater over bl.a. Arto" Ja, det hører man meget om. Har du erfaringer med, hvor udbredt det er?....eller om det egentlig er mere medieskab (findes der valide undersøgelser omkring emnet?)

    Desuden skriver du: "Jeg har hørt fra en pædagog på en døgninstitution at han havde sin private facebook profil og samtidig havde han sin ”pædagog profil” hvor han så var venner med de unge. Han brugte dette til at kunne følge lidt med i de unges liv, uden at hans private liv blev indblandet i hans arbejde" - Det får mig til at overveje, om de unge eventuelt opfatter pædagogen(den voksne) som en slags spion ;-)???

    Mange hilsner, Helen

    SvarSlet