Tandslet SFO

Jeg har været ude i Tandslet SFO og arbejde med animation.
Det var en super god oplevelse og børnen synes det var super sjovt.

Jeg valgte at tage 6 af de ældste børn (7-9 år) og derefter opdele børnen i to grupper.

Børnene fik i alt lavet 5 animationer og på trods af at der var mange muligheder og forskellige metoder, tog de alle udgangspunkt i at bruge legetøj til deres animationer.
Den første gruppe fik lavet tre forskellige animationer :) Jeg har sat dem ind i den samme rækkefølge som de har lavet dem, da man kan se en udvikling fra den første til den sidste.

Den første film kaldte børnene "Andrea film":

 

Den næste fik navnet "Puslespil" :)

Og den sidste de lavede kaldte de for "Red Andrea":

Den anden gruppe fik lavet to animationer :)

Den første hedder "Snøvsens første tur":

Den anden film de lavede kaldte de "Snøvsens første fødselsdag" børnene fik her ideen at de ville lave talebobler på tavlen bag for at fortælle deres historie :

Det er tydeligt at se at børnene har gjort sig umage med at lave filmene og har lagt meget vægt på at der også skal være humor med i deres film. Det var en super oplevelse at få lov til at prøve at lave det i praksis og børnene synes det var super sjovt.

Tanker om eksamens projekt

Jeg har lavet nogle forskellige animationen som jeg tænker jeg kan bruge til at vise børnene inden de selv skal arbejde med animation.

Jeg har lavet tre forskellige animationer, hvor jeg bruger tre forskellige teknikker.

Den første animation har jeg lavet ved at bruge nogle kopper, altså en animation hvor man bruger nogle materialer.

Den anden animation, har jeg lavet ved at tegne. Jeg startede med at tegne en streg og derefter tilføjede jeg mere og mere på min tegning.

Den sidste animation har jeg også lavet ved at tegne, men her har jeg klippet en bold ud som jeg bevæger over min tegning.

Jeg har lagt vægt på at mine animationer skal være meget simple, for at det ikke blive for indviklet for børnene.

Kommunikationskultur

opgave 3

 

Hvilke erfaringer har du med de to skitserede menneskesyn?

Hvor stammer erfaringerne fra?

Her tænker jeg på nogle situationer jeg har oplevet i forbindelse med min første praktik i en børnehave. Jeg havde faktisk en snak med min vejleder omkring det mekaniske menneskesyn. Vi snakkede om at man til tider på grund af for meget travlhed kommer til at handle mekanisk. Et eksempel er f.eks. at man efter middagsmaden skal have alle børnene ud på legepladsen, selvom dette ikke bliver gjort for børnene skyld, da mange af dem hellere ville lege inden for, men simpelthen fordi der skal være tid og overskud til at vi medarbejdere kan holde vores pause. Alle børnene skal derfor ud samtidig og alle børnene skal derfor hjælpes i overtøjet, hvilket også bliver meget mekanisk, hvor der egentlig ikke rigtig er tid til nærhed. Hvis man havde muligheden for at tage sig mere tid i eks. sådan en overtøjs situation, ville det gavne børnene meget mere, da de på den måde havde mulighed for at prøve selv og eksperimentere med det i stedet for at vi som pædagoger kommer og ”trækker huen ned over ørene på dem”.   

En anden situation jeg kommer til at tænke på, ved ikke hvorvidt der er tale om menneskesyn men det foregik også i forbindelse med min første praktik. Vi havde en dreng på tre år, der konstant sagde mig i stedet for jeg. En af mine kollegaer, en meget bestemt dame som hele sit liv havde arbejde som pædagogmedhjælper blev altid lidt irriteret på drengen og sagde ”det hedder ikke mig, det hedder JEG”. Min kollega handlede her ud fra det mekaniske menneskesyn, da hun ikke tog sig tid til drengen. Jeg besluttede mig for at jeg ville prøve at arbejde sammen med drengen om denne udvikling. Jeg havde mange samtaler sammen med drengen og nogle andre børn, hvor vi lavede nogle forskellige sprog udviklende lege. Derudover lagde jeg meget vægt på ikke at rette drengen når han lavede en fejl men i stedet selv bruge ordet i den rigtige sammenhæng. Eksempelvis hvis drengen sagde: ”mig er sulten”, så ville jeg svarer tilbage med: ”jeg også er sulten” så han på den måde fik ordet ind på den rigtige måde. I denne situation vil jeg mene at jeg handlede efter det systemiske menneskesyn.    

Hvad kan få pædagogen til at handle ud fra det mekaniske menneskesyn, selvom vedkommende har det systemiske menneskesyn som ideal?

Pædagogen kan, som skitseret i mit første eksempel med overtøjet, kommer til at handle ud fra det mekaniske menneskesyn i situationer hvor der simpelthen ikke er nok ressourcer til at varetage alle børnenes behov. Det kan være i situationer hvor man som pædagog har meget travlt og føler sig presset for at nå så meget som muligt på så lidt tid som muligt, ligesom overtøjssituationen.

kommunikationskultur

opgave 2

Iagttag og fortæl om menneskers kommunikation i forskellige sammenhænge, i bussen, på cafeer, på arbejdet og i familien.

Da jeg var ude for at handle ind fik jeg øje på en mor med sin dreng på omkring 6 år. Drengen spørger moren om han må få en is og moren reagere ved at blive en smule irriteret på drengen og siger at han ikke kan få is hver gang de handler ind. Drengen siger at han aldrig må få en is, og moren bliver mere og mere irriteret hvorefter hun begynder at skælde ud på drengen. Drengen bliver ked af det, hvilket gør moren endnu mere sur og hun nærmest råber at nu skal han stoppe med det pjat. Jeg bliver lidt overrasket over situationen, og synes det var lidt overraskende at hun fra starten af reagerede med irritation, i stedet for stille og rolig fortælle drengen at han ikke kan få en is. Det kan selvfølgelig godt være at drengen spørger hver gang de er ude og handle og at moren derfor bliver frustreret men hun gør hele situationen værre ved at blive mere og mere irriteret på drengen, da det ender med at han bliver ked af det, hvilket gør hende mere sur.

En anden gang da jeg var ude for at handle, så jeg to ekspedienter der stod og snakkede sammen. De var begge meget optaget af deres samtale og lagde ikke rigtig mærke til at køen ved kassen blev større og større, indtil en mand henvendte sig og den ene ekspedient kiggede på manden og sagde irriteret at han var på vej og gik hen for at åbne en kasse mere. Det var en lidt mærkelig situation, da ekspedienten burde passe sit arbejde i stedet for at stå og snakke med sin kollega, og at han så regere med irritation overfor kunden.

Da jeg gik en tur ned af gå gaden observerede jeg menneskerne der sad på fortovscaféerne. Der var en rigtig god stemning og folk snakkede sammen om alt mellem himmel og jord. Folk sad med tæpper og hyggede sig sammen. Folk var meget afslappet og det summede af god stemning.  

Læg mærke til, hvad det betyder, når du kender konteksten, og når du ikke gør det. Hvad sker der, hvordan reagerer du?

Det har stor betydning for en situation om man kender konteksten. Der kan hurtigt opstå misforståelser og forkert opfattelse af folk hvis ikke man kender til omstændighederne omkring den specifikke hændelse. Vi kender alle sammen de situationer hvor man lige kort overhøre noget af en samtale, der virkelig undrer os, hvilket måske havde givet mere mening hvis vi havde kendt konteksten.

kommunikationskultur

opgave 1

Iagttag og fortæl om situationer, hvor kommunikationen lykkes godt, dvs. positivt skaber en god stemning, en (overraskende) vending i en positiv retning, ny forståelse eller fællesskab.

Vi skulle på lejrtur med SFO’en, hvor vi skulle ud i skoven og sove en overnatning. Vi havde et par børn med fra en anden skole, da vi tilbyder sommerferie pasning. Efter aftensmaden skal vi lave popcorn over bål og en af pigerne fra en af de andre skoler kommer hen til mig og siger hun vil vise mig noget, mens hun smiler. Jeg går med hende op i vores hytte, hvor hun sætter sig ned og begynder at græde, hun savner sine forældre. Det havde jeg ikke lige set komme og jeg forsøger at snakke med hende. Hun er meget bestemt om at hun gerne vil hjem og jeg overvejer at ringe til hendes forældre, men giver det lige en sidste chance for at prøver at snakke med hende om tingene og hun fortæller hun føler sig alene fordi hun ikke kende de andre særlig godt og at det er derfor hun vil hjem. Hun går med til at give det en chance og vi går sammen ned i bålhytten igen. Der gik ikke længe før hun igen hyggede sig. Resten af turen havde hun fået et helt andet forhold/fællesskab til mig pga. vores snak, og hun blev hele lejrturen uden flere hjemve.  

Reflekter over, hvad der sker her.

Kommunikationen i situationen lykkedes godt, fordi jeg vælger at lytte til hende og vise hende anerkendelse. I situationen valgte jeg at snakke med hende om tingene og fandt derfor ud af hvad den rigtige årsag til hendes hjemve var. Hun følte ikke at hun kendte nogen, og da jeg gav hende min tid, løsnede hun op, og hun fik et helt andet forhold/fællesskab med mig fordi jeg i valgte at kommunikere med hende og det dermed endte med at hun fik en rigtig god lejrtur.  

Iagttag og fortæl omvendt om situationer, hvor kommunikationen mislykkes eller afbrydes.

Vi kan se på den samme situation som ovenfor. Hvis jeg havde valgt at ringe til pigens forældre fra starten af, da hun fortalte hun ville hjem, uden at høre på hvad hun havde at sige, var det en mislykkes kommunikation. Grunden til at pigen havde hjemve var fordi hun ikke følte at hun kendte nogen og ved at hun fik mulighed for at snakke med mig alene, fik hun det bedre fordi hun fandt ud af hun kunne komme til mig. Hvis jeg bare med det samme havde besluttet at ringe til hendes forældre, og bedt dem om at komme havde uden at have snakket med hende, havde jeg troet at jeg gjorde det rigtige uden at vide at pigen egentlig bare manglede en at snakke med.  

Hvad skaber disse situationer?

Sådan en situation kan hurtig skabe misforståelse, hvis ikke man tager sig tiden til at kommunikere, men er for hurtig med at konkludere og tage en beslutning uden at inddrage den anden, som i denne situation var pigen.

 

Mediepædagogik

Opgave 4

Animation

Jeg har haft lidt problemer med at finde ud af at bruge animations programmerne, og jeg kunne ikke hente Babarosa så jeg har lavet min film i movie maker.
Jeg har taget billeder med mit kamera og derefter sat det sammen til en lille film :)
Det var lidt svært at holde kameraret helt stille samme sted og forsøge at få det samme lys på billederne så der ikke var så stor forskel på billederne når de skulle afspilles.
Her kommer min film:

Mediepædagogik

Opgave 3

Mine ynglings dyr på opdagelsesrejse

Jeg har i denne opgave valgt at sende mine to hunde djengo og speedy samt mine to katte Tikka og Musli på opdagelsesrejser :)

Alle billederne er mine egne privater billeder, som jeg selv har fortograferet rundt omkring i verden :)
Her kommer min historie.

Jagten på nye venner.

Der var en engang en lille hund, ved navn speedy. Speedy besluttede sig for at tage på ferie til Rhodos for at se de gamle ruiner.

Da Speedy lå i solen og slappede af, blev den pludselig så utrolig ensom. "Det måtte da være muligt at finde en ven, man kunne lege med" tænkte Speddy og besluttede sig for at tage ind til Lindos, som er en by på Rhodos.
Speedy ledte og ledte og pludselig midt i det hele mødte Speedy katten Tikka.

Speedy vidste ikke om den turde at snakke med Tikka, men tog sig sammen og spurgte om de skulle være venner. Tikka var glad for at møde Speedy, da den også manglede en ven. Sammen drog de to nye venner til kroatien.

Da de kom til en udkigspost i kroatien satte de sig for at holde et hvil og snakkede om deres videre rejse. De havde set at der var en dinosaur park i kroatien og tænkte at det var muligt de kunne finde nogle venner der, så de to nye venner drog afsted.

Da de kom til dinosaur parken var alle dyrene lavede af plastik, så det var ikke muligt at finde en rigtig levende ven. Tikka fortalte at han havde en bror, ved navn Musli, der boede på Cypern og at de kunne tage hen for at besøge ham. Det synes Speedy lød sjovt så de drog afsted.
Da de kom til cypern var det meget varmt og de to nye venner ledte og ledte og langt om længe fandt de Musli.

De spurgte Musli om han ville med, videre på deres rejse. De tre nye venner tog sammen på hotel på Cypern, hvor de ville overnatte indtil de kunne fortsætte deres rejse dagen efter.

Da de sad ved poolen, blev de enige om at de dagen efter ville tage til prag, for at se om de kunne finde en ny ven. Den nat sov de alle rigtig godt, for de vidste at de ikke længere skulle være ensomme.
Da de ankom til prag var de rundt og se byen. De besluttede sig for at de ville tage hen og se den berømte vandforntæne. Her mødte de hunden Djengo, der var på rundrejse for at finde nye venner.

De spurgte om Djengo ville med på deres videre rejse og de fire nye venner drog afsted til Italien for at se den smukke by, Venedig.

Da de kom til Venedig var det noget af det smukkeste de nogensinde havde set. De fire nye venner blev enige om at de sammen skulle tage på en jordomrejse, da de alle ville se HELE verden. De vidste alle fire at de havde fået tre nye venner for livet og at de skulle være sammen for altid.

Snip snap snude, nu er min historie ude :)

Mediepædagogik

Opgave 2

Øvelse 3 -  Effekter på billeder

Jeg udvalgte et billede som jeg synes kunne være sjovt at lave nogle effekter på. Jeg valgte et billede af en kamel som jeg selv har taget på min ferie på Cypern.

Der er rigtig mange muligheder for at lave effekter på sit billede i PaintNet, så jeg har valgt at afprøve 6 forskellige effekter på mit billede. Den første effekt jeg afprøvede var blyant skitse, der kom til at se sådan ud:

Dernæst prøvede jeg effekten "krystal":

Her har jeg prøvet effekten "støj", der giver et lidt grumset billede:

Derefter ville jeg prøve noget helt anden og prøvede effekten "emboss". Her kan man ikke så nemt se hvad mit billede forestiller :)

Derefter prøvede jeg "tvist". Det var meget sjovt at lege med effekterne, da man også selv kunne styrer hvor tydeligt ens effekter skulle være.

Den sidste jeg prøvede var "omrids". Den er godt nok lidt utydelig :)

Mediepædagogik

Opgave 2

Øvelse 2 - Pop art billede

Jeg startede med at kigge mine egne billeder igennem for at finde et billede jeg ville bruge til opgaven. Jeg fandt hurtigt et billede fra min ferie i Italien, som jeg synes ville være perfekt at arbejde med :)

Jeg lagde billedet ind i PaintNet og ændrede billedet så det blev sort/hvid og derefter ændrede jeg kontrasten i billedet så det kom til at se sådan her ud:

Jeg brugte malerspanden i PaintNet til at fylde farve i de hvide område. Det var et stort arbejde at ramme de små hvide område, men jeg synes det lykkedes godt :)

Jeg er ikke helt sikker på om jeg fik gjort det helt efter planen da jeg ikke kunne finde ud af hvordan det skulle gøres i forhold til at oprette et nyt lag inden jeg farvede billedet ;)

Mediepædagogik

Opgave 2 

Øvelse 1 - collage i PaintNet 

Jeg startede med at gå ind på Flickr for at finde nogle billeder til min collage. Jeg startede med at søger på ordet "red" og fandt hurtig nogle billeder. Jeg udvalgte mig syv forskellige billeder som jeg ville bruge.

Billederne er hentet på Flickr fra disse personer:

Rose: hbunny

Bær: epsos.de

Kage: clevercupcakes

Bjerg: fluffisch

Mund: TaniaSaiz

Love: Aunt Owwee

Blomst: aneye4wonder

I starten synes jeg det var rigtig svært hvordan PaintNet virkede og jeg måtte mange gange vende tilbage til manualen. Jeg måtte også flere gange starte forfra fordi at jeg kludrede i det og så kunne jeg ikke finde ud af hvordan jeg skulle gøre uden at starte forfra. Min første collage kom til at se sådan her ud:

Jeg blev meget hurtig opmærksom på at jeg var meget perfektionistisk og havde svært ved at placere billederne oven i hinanden, så jeg besluttede mig for at prøve igen med de samme billeder:

Denne gang gik det lidt bedre og mine billeder flød lidt mere ud i hinanden. Jeg synes stadig at det er lidt for tydeligt hvad der er på mine billeder og ville gerne have lavet min collage lidt mere abstrakt, men øvelse gør mester :) Jeg tror at jeg en anden gang skal vælge nogle billeder med knap så mange detaljer.

Retorik "tale"

Jeg har valgt at holde min tale om omsorgssvigt, fordi jeg mener at det er vigtigt at have en viden om dette i det pædagogiske arbejde.. Jeg synes det var en meget udfordrende opgave, som jeg mange gange i forløbet måtte lave om. Jeg er tror aldrig at jeg bliver tilfreds men her er den :)

Aktivitet 3

Undersøgelse/iagttagelse:

1.     Overvej hvilke målgruppe, du ønsker at arbejde med.
Jeg har valgt at arbejde med unge i alderen 13-15 år og deres brug af sociale medier.

2.     Hvilke sociale online netværk anvender målgruppen?
De unge bruger meget facebook, derudover bruger de Arto og nogle er på netdating.

3.     Sprog
De unge bruger i nogle tilfælde et hårdt sprog overfor hinanden, og der er også meget fokus på online mobning hvor de unge mobber og truer kammerater over bl.a. Arto. Derudover bruger de også nogle kælenavne til deres venner og veninder eks. ”hej min kælling”, hvor vi andre måske ville finde dette fornærmende bliver det for de unge brugt kærligt. De unge, i sær piger bruger mange hjerter og smileys når de skriver til hinanden. De unge bruger også rigtig meget tid på at spille spil på facebook, og lave opslag med sådan nogle spørgsmål som eks. ”beskriv mig med tre ord” hvilket de unge bruger som en slags bekræftelse fra deres venner.
    

4.     Overvej hvilke betydning sociale online netværk har for din målgruppe, samt hvilken opgave du har som pædagog i forhold til dette?
Sociale online netværk har stor betydning for de unge, da de derigennem får bekræftelser fra deres venner og kan være i kontakt med deres netværk på tværs af tid og rum. Derudover har jeg lagt mærke til at de unge har utrolig mange venner på facebook, og der ligesom går konkurrence i at have flest venner. Dette kan i nogle tilfælde føre til mobning og udelukkelse af fællesskabet, hvis man måske ikke har lige så mange venner som andre. I forhold til at være venner med børn/unge som man arbejder med, mener jeg helt sikkert at man skal kunne skille arbejde og privat liv fra hinanden. Jeg har selv oplevet i min praktik i en SFO at nogle børn ansøgte på facebook og der måtte jeg jo forklare dem at det ikke gik at vi var venner derinde. Jeg har hørt fra en pædagog på en døgninstitution at han havde sin private facebook profil og samtidig havde han sin ”pædagog profil” hvor han så var venner med de unge. Han brugte dette til at kunne følge lidt med i de unges liv, uden at hans private liv blev indblandet i hans arbejde. De unge synes dette var helt fint, så jeg synes det er en super løsning.

5.     Overvej også, om du har ændret holdning i løbet af dit arbejde med emnet?
Jeg har stadig den samme holdning som jeg havde inden arbejdet. Jeg synes at mange unge bruger alt for meget tid foran nettet og derigennem glemmer at der findes et socialt liv i den virkelige verden. Jeg synes også helt bestemt at det i mange tilfælde kan gøre tingene lettere for de unge at de har muligheden for at bruge de sociale medier, da det på den måde, gør det lettere at komme i kontakt med hinanden rundt omkring i verden. 

Aktivitet 2

Iagttagelse: Hvad gør folk, når de taler i mobiltelefon? F.eks. Hvad siger de, når de tager telefonen?

Jeg har valgt at iagttage min familie. Men først har jeg valgt at se på mig selv.

Jeg husker tydeligt dengang da jeg var barn og boede sammen med mine forældre hvor vi kun havde fastnet telefon. Når jeg tog telefonen derhjemme eller ringede til nogen startede jeg altid med at nævne hele mit navn. Jeg ringede ofte til min mors arbejde og på trods af at det næsten altid var hende der tog telefonen turde jeg ikke ligesom i teksten ”Emma Gad – livet udenfor hjemmet” at stole på at jeg kunne kende stemmen, så jeg spurgte altid om jeg kunne tale med min mor, og ofte var det jo min mor, der så svarede ved at sige: ”det er mor” J Da jeg var 8 år gammel fik jeg min første mobil telefonen og i starten blev den ikke brugt til så meget andet end at ringe til mine forældre hvis jeg skulle aftale noget, for der var ikke så mange af mine venner der havde mobil så tidligt så fastnet telefonen blev stadig brugt meget. Efter jeg blev ældre og mange fastnet telefoner er blevet udskiftet med mobiler hvor det er muligt at se nummeret svarer jeg ikke længere med andet end hej og i nogle tilfælde specielt hvis det er et nummer jeg ikke kender nævner jeg lige mit fornavn. Jeg har lagt mærke til at når jeg ringer til familie eller venner så min indledende sætning ofte er ”hvad laver du” selvom jeg egentlig har en grund til at ringe, for så kommer samtalen ligesom i gang J

Iagttagelse af min familie:

Min søster svarer ligesom mig ved bare at sige hej eller lige nævne sit fornavn ved numre hun ikke kender. Både min mor og søster bruger headset så de kan snakke mens de kører i bil. Jeg har lagt mærke til at min mor også bruger sit headset derhjemme når hun snakker i telefon med sin kæreste fordi de ofte snakker længe og så kan hun lave andre ting samtidig.
Den ene aften var jeg lige et smut hjemme ved min mor, da min søster så ringer til hende for at snakke. Igen kom jeg til at tænke på Emma Gad teksten hvor hun taler om telefon høflighed overfor sine besøgende. Jeg lagde mærke til at min mor egentlig gerne ville være til stede, når jeg var kommet på besøg men at hun mente at det var uhøfligt overfor min søster at afslutte samtalen, hvilket kan være lidt af et dilemma. Jeg har iagttaget at min mor tage telefonen når jeg ringer ved at sige ”hallo eller ja?” og når hun får et opkald fra en hun ikke kender svare hun med sit fornavn.
Min far tager næsten altid sin mobil ved at nævne hele sit navn og nogle gange når jeg ringer siger han ”ja det er far” J
Når min kæreste tager sin telefon svare han næsten altid med at sige sit fornavn, eller når jeg ringer er det ofte ”hej pulle”. Derudover har han en ven der kommer fra Libanon (opvokset i Danmark) og når de snakker sammen tager de altid telefonen med at sige ”zhu gifak” og de slutter altid med at sige ”Yalla bye”, hvilket er den måde man indleder og afslutter på arabisk.

Det er sjovt at se på hvor forskelligt mobilen bliver brugt og at man tager den på forskellige måde alt efter hvem det er der ringer.  

Tekst 3

Unge er afhængige af sociale medier

Når unge bruger elektroniske medier meget, kan der opstå samme afhængighed som ved alkoholiker. Det viser en undersøgelse fra USA hvor 200 unge skulle undvære deres computer og mobil i 24 time. Mange af disse unge oplevede en form for angst, rastløshed og andre symptomer der minder om de abstinenser en alkoholiker oplever. Derudover viste undersøgelsen at det ikke var nyhederne de unge manglede men at det var muligheden for at have kontakt til omverden via eksempelvis facebook eller sms. Malene Charlotte Larsen, forsker i børn og unges brug af sociale medier, mener at dette skyldes at de unge simpelthen er afhængige af deres venner. Unge søger efter at vedligeholde og bekræfte deres venskaber og dette gør de via medierne. Medierne er kun blevet en del af den måde unge har venskaber på. Når de unge kommunikere over eksempelvis facebook, taler de ofte om ingenting, da det vigtigste er bekræftelsen der ligger i at få svar fra den anden.      

Fokusområde:

Da jeg læste denne tekst blev jeg meget forbavset over at der virkelig kan opstå sådan en afhængighed af sociale medier at det ligefrem kan medfører abstinenser. Er det ikke her forældrenes ansvar at sætte grænser for børnenes brug af de sociale medier og dermed påvirke børnene til i større omfang at mødes ”i virkeligheden”?

Derudover viste undersøgelsen i teksten at det ikke var nyhederne de unge manglede da de skulle undvære de sociale medier men at det var muligheden for at have kontakt til omverdenen over facebook og sms, hvilket jo i høj grad peger i retning af at de unge er blevet for vandt til at have daglig kontakt med vennerne uden at de skal mødes. Hvordan mener i at forældrene skal reagere på at deres børn har opbygget denne afhængighed?

Tekst 2

Livet på nettet

Internettet spiller en meget stor rolle for børn og unge og er en selvfølge for mange børn hvilket resulterer i at mange af disse børn har svært ved at forstå dem som er vokset op uden internet.

Internettet fungerer ikke blot som et medie men som et sted ligesom skolegården. Grænsen mellem ude og hjemme og offentlig og privat er udflydende og dette er de fleste børn og unge efterhånden opvokset med. Dette medvirker til at virkeligheden i nogle tilfælde ser anderledes ud for disse børn end for de børn der er vokset op med postbud og fastnet telefoner. Børnene bruger nettet til at hente informationer, få hjælp til lektierne og spille spil men internettet er mere end kun et underholdningsredskab. Internettet er et vigtigt element i at skabe venskaber og blive klogere på sig selv og hvem man er. Internettet er en fast del af børnene/de unges sociale og private liv. Livet på nettet er dermed blevet en fast del af børnenes liv og her oplever de også glæde, sorger og udfordringer som livet byder på. Derfor kan du ligeså godt hjælpe dit barn med at finde vejen på nettet, da dette er kommet for at blive og jo mere hjælp dit barn får, jo bedre bliver det til at navigere på nettet.  

Fokusområder:

Teksten ligger vægt på at det er de voksnes ansvar at hjælpe børnene til at finde vejen på nettet, men er det ikke i lige så høj grad de voksnes ansvar at beskytte børn mod mange af de ting der sker på nettet? Der bliver i medierne ofte diskuteret i hvilket omfang forældre skal overvåge børnenes brug af nettet. Hvad er jeres holdning til dette?

Dette får mig til at tænke på et indslag jeg så for nylig i fjernsynet om at man på sin smartphone kan få et gps tracker program hvor forældre konstant kan overvåge hvor deres børn befinder sig? Har samfundet ikke efterhånden udviklet sig til et overvågningssamfund eller skal vi være glæde for at vi i dag har så mange mulighed som man ikke havde før i tiden?

Tekst 1

Emma Gad
livet udenfor hjemmet

Det er i dag ikke mange der tilbringer særlig meget tid i deres hjem. Dette skyldes bl.a. teatre, koncertsale og fortovscaféer, som har stor indflydelse for folks måde at være sammen på. Samvær er ikke længere bygget op om hjemmenes selskabelighed. Især unge mennesker tiltrækkes i langt højere grad af samvær ved dans og orkester på div. cafeer. Mennesker færdes ligeledes også i langt højere grad på gaderne, i bilerne og i sporvognene end de gjorde før, hvor høflighed derfor bliver en nødvendighed.

Telefonering:     
I gamle dage sendte man bud med en skrivelse, hvor man nu har muligheden for at ringe til hinanden. Alle mennesker benytter denne mulighed, også dem der er tilhængere af fortidens liv, simpelthen fordi telefonen er et uundværligt hjælpemiddel. Telefonhøflighed er utrolig vigtigt og endnu vigtigere er det at være høflig overfor andre tilstedeværende. Det er vigtigt at man ikke lader sig beherske af telefonen og i stedet sætte sig sammen over et måltid mad under vigtige samtaler. Det sker alt for tit at vigtige handlinger afbrydes for at tage et ligegyldigt opkald. Det er meget uhøfligt hvis man har besøgende at snakke lang tid i telefon og man skal derfor stræbe efter at gøre opkaldende korte. Dette kan gøres ved at sige ”undskyld jeg har besøg, ring venligst op senere”. Ligeledes burde læge, tandlæge, præster og lign. have en anden til at passe deres telefon. Det er vigtigt at være høflig når man ringer og begynde med at spørge: ”er det hos Grosserer N.N ? Derefter nævner man sit navn og spørger efter den person man gerne vil snakke med. Man skal aldrig stole på at man kan kende stemmen, da der så kan opstå misforståelser. Selvom en samtaler er meget ubehagelig bør man aldrig lægge på uden først at have afsluttet og sagt farvel. Hvis der bliver ringet og vedkomne ikke er hjemme bør der tages imod en skriftlig besked med telefon nummer på. Hvis et opkald bliver afbrudt, er det den der først har ringet op, der ringer igen. Hvis man taler med en der ikke er til at komme af med, kan man med små mellemrum trykke på gaflen og derved afbryde strømmen, samtidig med at man siger ”Er de der endnu? Hallo! Apparatet er nok i uorden! Nå, ja, vi var jo for resten færdige. Farvel og på gensyn”.     

Fokusområde:

I teksten bliver der sat fokus på telefonen som værende et hjælpemiddel ”Dette tyranniske men undværlige hjælpemiddel i samkvemmet”(side 184). Mine tanker går på om dette stadig er tilfældet? Er telefonen ikke gået hen og blevet mere et ”legetøj” end et hjælpemiddel? Da vi i dag bruger telefonen til langt flere ting end tidligere hvor den kun var til at ”telefonere”.  

Det andet fokuspunkt i teksten er telefon høflighed. I teksten står der at man ikke skal stole på at man kan kende stemmen og altid skal starter med at spørge ”er det hos …” og derefter nævner sit navn og hvem man skal snakke med. Hvad er grunden til at denne telefon høflighed ikke længere er i så stor fokus? Er det fordi man er blevet for vandt til at snakke i telefon og at dette ikke længere er så nødvendigt pga. mobil telefoner? eller hvad kan dette skyldes?

Prøve

Test on Prezi