Emma Gad
livet udenfor hjemmet
Det er i dag ikke mange der tilbringer særlig meget tid i deres hjem. Dette skyldes bl.a. teatre, koncertsale og fortovscaféer, som har stor indflydelse for folks måde at være sammen på. Samvær er ikke længere bygget op om hjemmenes selskabelighed. Især unge mennesker tiltrækkes i langt højere grad af samvær ved dans og orkester på div. cafeer. Mennesker færdes ligeledes også i langt højere grad på gaderne, i bilerne og i sporvognene end de gjorde før, hvor høflighed derfor bliver en nødvendighed.
Telefonering:
I gamle dage sendte man bud med en skrivelse, hvor man nu har muligheden for at ringe til hinanden. Alle mennesker benytter denne mulighed, også dem der er tilhængere af fortidens liv, simpelthen fordi telefonen er et uundværligt hjælpemiddel. Telefonhøflighed er utrolig vigtigt og endnu vigtigere er det at være høflig overfor andre tilstedeværende. Det er vigtigt at man ikke lader sig beherske af telefonen og i stedet sætte sig sammen over et måltid mad under vigtige samtaler. Det sker alt for tit at vigtige handlinger afbrydes for at tage et ligegyldigt opkald. Det er meget uhøfligt hvis man har besøgende at snakke lang tid i telefon og man skal derfor stræbe efter at gøre opkaldende korte. Dette kan gøres ved at sige ”undskyld jeg har besøg, ring venligst op senere”. Ligeledes burde læge, tandlæge, præster og lign. have en anden til at passe deres telefon. Det er vigtigt at være høflig når man ringer og begynde med at spørge: ”er det hos Grosserer N.N ? Derefter nævner man sit navn og spørger efter den person man gerne vil snakke med. Man skal aldrig stole på at man kan kende stemmen, da der så kan opstå misforståelser. Selvom en samtaler er meget ubehagelig bør man aldrig lægge på uden først at have afsluttet og sagt farvel. Hvis der bliver ringet og vedkomne ikke er hjemme bør der tages imod en skriftlig besked med telefon nummer på. Hvis et opkald bliver afbrudt, er det den der først har ringet op, der ringer igen. Hvis man taler med en der ikke er til at komme af med, kan man med små mellemrum trykke på gaflen og derved afbryde strømmen, samtidig med at man siger ”Er de der endnu? Hallo! Apparatet er nok i uorden! Nå, ja, vi var jo for resten færdige. Farvel og på gensyn”.
Fokusområde:
I teksten bliver der sat fokus på telefonen som værende et hjælpemiddel ”Dette tyranniske men undværlige hjælpemiddel i samkvemmet”(side 184). Mine tanker går på om dette stadig er tilfældet? Er telefonen ikke gået hen og blevet mere et ”legetøj” end et hjælpemiddel? Da vi i dag bruger telefonen til langt flere ting end tidligere hvor den kun var til at ”telefonere”.
Det andet fokuspunkt i teksten er telefon høflighed. I teksten står der at man ikke skal stole på at man kan kende stemmen og altid skal starter med at spørge ”er det hos …” og derefter nævner sit navn og hvem man skal snakke med. Hvad er grunden til at denne telefon høflighed ikke længere er i så stor fokus? Er det fordi man er blevet for vandt til at snakke i telefon og at dette ikke længere er så nødvendigt pga. mobil telefoner? eller hvad kan dette skyldes?
Jeg synes stadig man kan se på telefonen som et hjælpemiddel til at komme i kontakt med sin omverden, men du har helt ret i, at den i stor stil også bliver brugt som legetøj: spil, nettet, musik, fotos, video osv. I dag er der jo også mange andre muligheder for at komme i kontakt med omgivelserne, - chat, mails, blogs, scype osv., men det kan jo egentlig også klares på de fleste mobiltelefoner.
SvarSletI forhold til telefonhølighed, så ser jeg mange af de problematikker hun nævner, som værende helt aktuelle i dag også. Her tænker jeg især på at tage hensyn til andre; at man ikke taler i telefon når man henter eller afleverer sine børn i institutionerne, sætter telefonen på lydløs i klasselokalet, toget osv.
Men det Emma Gad nævner ift. hvordan man skal indlede og afslutte en samtale, så tænker jeg at vi har flyttet os en hel del de sidste hundrede år. Måske hænger det sammen med at vi er blevet helt trygge ved brugen af telefoni i modsætning til at kunne se den den man taler med.
Jeg tro at årsagen til at vi ikke er så høflige med at sige vores navn, er fordi at vi alle har nr. kodet ind i mobilen ,således at når den ringer kan vi jo se hvem det er og så siger vi jo bare god daw. Jeg ved det med mig selv at hvis telefon ringer og det er et nr jeg ikke har indkodet, så siger jeg mit fulde navn, men hvis det et indkodet nr siger jeg bare hallo.
SvarSletJeg synes at mobiltelefonen er ved at være en pestilens, da det er tit at man bliver afbrudt af den, man skal lige tage telefonen. Jo, Jeg synes også det mere er et stykke legetøj, i mit tilfælde bruger jeg den mere som en mini pc og ikke som en telefon. Det at man ikke præsenter sig i telefonen synes jeg er uhøfligt. Man behøver ikke sige sit fulde navn, men måske kun sit fornavn.
SvarSletTelefonerns udvikling, og brug af den har helt sikkert ændret sig rigtig meget med tiden, fra daværende brug, til nuværende forbrug. Og der var personer selvfølgelig og høflige, idet at det blev oplevet som mere upersonligt, og for at kunne identificere sig med personene i den anden ende, kræver det en præsentation. Selvom det ikke altid er muligt at fornemme personens hensigt, og for at kunne afdække den hensigt måtte høfligheden være indgangsvinklen i samtalen..
SvarSlet... I en eller anden grad ringer vi ikke i så høj grad som vi gjorde tidligere, vi ruger i højere grad sms, eller andre lignende kommunikationsmuligheder..
Og lidt for at drage paralleller til de andre svar, så er jeg ikke i tvivl om at hvis det er en person vi kender som ringer, som svare vi på en måde, som gør at vi føler os identificeret med personen med det sammen, hvorimod hvis vi får et opkald fra en ukendt, vil vi enten præsentere med hele navn, måske kun fornavn, men på en mere høflig afbalanceret måde, da vi også skal afdække denne persons hensigt, inden vi kan gå videre ind i samtalen..
.. Og personligt, så bruges telefonen jo til en del, samtaler, beskeder, og social samvær igennem FB ex. Og i en eller anden grad bedømmer man jo selv hvor deltagende man skal være i de ting som tlf udbyder, og hvor tit.. Som Allan siger, så kan det da være en pestilens at tlf ringer gang på gang, men på den anden side set, så er der muligheder på ens tlf, eller igennem de sociale netværkssteder, at markere man ikke er tilstede, slå tlf lyd fra eller lign. Så man stadig kan følge med, uden at skulle være aktiv deltagende hele tiden..
Så der er flere ting i denne udvikling, som både kan ses som positivt og negativt, ud fra hvilke briller man tager på..!