Tanker om eksamens projekt

Jeg har lavet nogle forskellige animationen som jeg tænker jeg kan bruge til at vise børnene inden de selv skal arbejde med animation.

Jeg har lavet tre forskellige animationer, hvor jeg bruger tre forskellige teknikker.

Den første animation har jeg lavet ved at bruge nogle kopper, altså en animation hvor man bruger nogle materialer.

Den anden animation, har jeg lavet ved at tegne. Jeg startede med at tegne en streg og derefter tilføjede jeg mere og mere på min tegning.

Den sidste animation har jeg også lavet ved at tegne, men her har jeg klippet en bold ud som jeg bevæger over min tegning.

Jeg har lagt vægt på at mine animationer skal være meget simple, for at det ikke blive for indviklet for børnene.

Kommunikationskultur

opgave 3

 

Hvilke erfaringer har du med de to skitserede menneskesyn?

Hvor stammer erfaringerne fra?

Her tænker jeg på nogle situationer jeg har oplevet i forbindelse med min første praktik i en børnehave. Jeg havde faktisk en snak med min vejleder omkring det mekaniske menneskesyn. Vi snakkede om at man til tider på grund af for meget travlhed kommer til at handle mekanisk. Et eksempel er f.eks. at man efter middagsmaden skal have alle børnene ud på legepladsen, selvom dette ikke bliver gjort for børnene skyld, da mange af dem hellere ville lege inden for, men simpelthen fordi der skal være tid og overskud til at vi medarbejdere kan holde vores pause. Alle børnene skal derfor ud samtidig og alle børnene skal derfor hjælpes i overtøjet, hvilket også bliver meget mekanisk, hvor der egentlig ikke rigtig er tid til nærhed. Hvis man havde muligheden for at tage sig mere tid i eks. sådan en overtøjs situation, ville det gavne børnene meget mere, da de på den måde havde mulighed for at prøve selv og eksperimentere med det i stedet for at vi som pædagoger kommer og ”trækker huen ned over ørene på dem”.   

En anden situation jeg kommer til at tænke på, ved ikke hvorvidt der er tale om menneskesyn men det foregik også i forbindelse med min første praktik. Vi havde en dreng på tre år, der konstant sagde mig i stedet for jeg. En af mine kollegaer, en meget bestemt dame som hele sit liv havde arbejde som pædagogmedhjælper blev altid lidt irriteret på drengen og sagde ”det hedder ikke mig, det hedder JEG”. Min kollega handlede her ud fra det mekaniske menneskesyn, da hun ikke tog sig tid til drengen. Jeg besluttede mig for at jeg ville prøve at arbejde sammen med drengen om denne udvikling. Jeg havde mange samtaler sammen med drengen og nogle andre børn, hvor vi lavede nogle forskellige sprog udviklende lege. Derudover lagde jeg meget vægt på ikke at rette drengen når han lavede en fejl men i stedet selv bruge ordet i den rigtige sammenhæng. Eksempelvis hvis drengen sagde: ”mig er sulten”, så ville jeg svarer tilbage med: ”jeg også er sulten” så han på den måde fik ordet ind på den rigtige måde. I denne situation vil jeg mene at jeg handlede efter det systemiske menneskesyn.    

Hvad kan få pædagogen til at handle ud fra det mekaniske menneskesyn, selvom vedkommende har det systemiske menneskesyn som ideal?

Pædagogen kan, som skitseret i mit første eksempel med overtøjet, kommer til at handle ud fra det mekaniske menneskesyn i situationer hvor der simpelthen ikke er nok ressourcer til at varetage alle børnenes behov. Det kan være i situationer hvor man som pædagog har meget travlt og føler sig presset for at nå så meget som muligt på så lidt tid som muligt, ligesom overtøjssituationen.

kommunikationskultur

opgave 2

Iagttag og fortæl om menneskers kommunikation i forskellige sammenhænge, i bussen, på cafeer, på arbejdet og i familien.

Da jeg var ude for at handle ind fik jeg øje på en mor med sin dreng på omkring 6 år. Drengen spørger moren om han må få en is og moren reagere ved at blive en smule irriteret på drengen og siger at han ikke kan få is hver gang de handler ind. Drengen siger at han aldrig må få en is, og moren bliver mere og mere irriteret hvorefter hun begynder at skælde ud på drengen. Drengen bliver ked af det, hvilket gør moren endnu mere sur og hun nærmest råber at nu skal han stoppe med det pjat. Jeg bliver lidt overrasket over situationen, og synes det var lidt overraskende at hun fra starten af reagerede med irritation, i stedet for stille og rolig fortælle drengen at han ikke kan få en is. Det kan selvfølgelig godt være at drengen spørger hver gang de er ude og handle og at moren derfor bliver frustreret men hun gør hele situationen værre ved at blive mere og mere irriteret på drengen, da det ender med at han bliver ked af det, hvilket gør hende mere sur.

En anden gang da jeg var ude for at handle, så jeg to ekspedienter der stod og snakkede sammen. De var begge meget optaget af deres samtale og lagde ikke rigtig mærke til at køen ved kassen blev større og større, indtil en mand henvendte sig og den ene ekspedient kiggede på manden og sagde irriteret at han var på vej og gik hen for at åbne en kasse mere. Det var en lidt mærkelig situation, da ekspedienten burde passe sit arbejde i stedet for at stå og snakke med sin kollega, og at han så regere med irritation overfor kunden.

Da jeg gik en tur ned af gå gaden observerede jeg menneskerne der sad på fortovscaféerne. Der var en rigtig god stemning og folk snakkede sammen om alt mellem himmel og jord. Folk sad med tæpper og hyggede sig sammen. Folk var meget afslappet og det summede af god stemning.  

Læg mærke til, hvad det betyder, når du kender konteksten, og når du ikke gør det. Hvad sker der, hvordan reagerer du?

Det har stor betydning for en situation om man kender konteksten. Der kan hurtigt opstå misforståelser og forkert opfattelse af folk hvis ikke man kender til omstændighederne omkring den specifikke hændelse. Vi kender alle sammen de situationer hvor man lige kort overhøre noget af en samtale, der virkelig undrer os, hvilket måske havde givet mere mening hvis vi havde kendt konteksten.

kommunikationskultur

opgave 1

Iagttag og fortæl om situationer, hvor kommunikationen lykkes godt, dvs. positivt skaber en god stemning, en (overraskende) vending i en positiv retning, ny forståelse eller fællesskab.

Vi skulle på lejrtur med SFO’en, hvor vi skulle ud i skoven og sove en overnatning. Vi havde et par børn med fra en anden skole, da vi tilbyder sommerferie pasning. Efter aftensmaden skal vi lave popcorn over bål og en af pigerne fra en af de andre skoler kommer hen til mig og siger hun vil vise mig noget, mens hun smiler. Jeg går med hende op i vores hytte, hvor hun sætter sig ned og begynder at græde, hun savner sine forældre. Det havde jeg ikke lige set komme og jeg forsøger at snakke med hende. Hun er meget bestemt om at hun gerne vil hjem og jeg overvejer at ringe til hendes forældre, men giver det lige en sidste chance for at prøver at snakke med hende om tingene og hun fortæller hun føler sig alene fordi hun ikke kende de andre særlig godt og at det er derfor hun vil hjem. Hun går med til at give det en chance og vi går sammen ned i bålhytten igen. Der gik ikke længe før hun igen hyggede sig. Resten af turen havde hun fået et helt andet forhold/fællesskab til mig pga. vores snak, og hun blev hele lejrturen uden flere hjemve.  

Reflekter over, hvad der sker her.

Kommunikationen i situationen lykkedes godt, fordi jeg vælger at lytte til hende og vise hende anerkendelse. I situationen valgte jeg at snakke med hende om tingene og fandt derfor ud af hvad den rigtige årsag til hendes hjemve var. Hun følte ikke at hun kendte nogen, og da jeg gav hende min tid, løsnede hun op, og hun fik et helt andet forhold/fællesskab med mig fordi jeg i valgte at kommunikere med hende og det dermed endte med at hun fik en rigtig god lejrtur.  

Iagttag og fortæl omvendt om situationer, hvor kommunikationen mislykkes eller afbrydes.

Vi kan se på den samme situation som ovenfor. Hvis jeg havde valgt at ringe til pigens forældre fra starten af, da hun fortalte hun ville hjem, uden at høre på hvad hun havde at sige, var det en mislykkes kommunikation. Grunden til at pigen havde hjemve var fordi hun ikke følte at hun kendte nogen og ved at hun fik mulighed for at snakke med mig alene, fik hun det bedre fordi hun fandt ud af hun kunne komme til mig. Hvis jeg bare med det samme havde besluttet at ringe til hendes forældre, og bedt dem om at komme havde uden at have snakket med hende, havde jeg troet at jeg gjorde det rigtige uden at vide at pigen egentlig bare manglede en at snakke med.  

Hvad skaber disse situationer?

Sådan en situation kan hurtig skabe misforståelse, hvis ikke man tager sig tiden til at kommunikere, men er for hurtig med at konkludere og tage en beslutning uden at inddrage den anden, som i denne situation var pigen.