At skabe antropologisk viden om børn

At skabe antropologisk viden om børn

Artiklen handler om feltarbejde som udgangspunkt for den antropologiske videnskab. Antropologisk videnskab er rettet mod børn og mode de sammenhænge de indgår i.  Det er en tilgang der udforsker børns hverdagsliv, deres handlinger og fortolkninger i forhold til de positioner og handlemuligheder de har og skaber sig i en given sammenhæng. Det giver en indsigt i sammenhængen mellem børns handlemuligheder og opfattelser og deres opvækstbetingelser og relationer. Feltarbejde har til hensigt at afdække hvordan børn og kontekst er forbundet i hverdagens mange situationer.

Feltarbejde
Feltarbejde er den overordnede betegnelse for forskellige etnografiske metoder og dermed en grundsten i antropologisk viden. Antropologisk viden skabes på baggrund af tilstedeværelsen i feltet, hvor man indgår i sociale situationer og opbygger relationer med de mennesker man udforsker, på den måde får man det mest fyldestgørende indtryk af deres liv og opfattelse.
For at kunne udføre feltarbejde skal man være fortrolig med de roller, rutiner, sprog og omgangsformer der er på stedet. Ved Feltarbejde får man en indsigt i handlinger og interaktionsformer som udtrykker værdier og opfattelser som ligger uden for ord og bevidstheden. Det betyder at det ikke er alt man kan få et svar på ved at stille spørgsmål, fordi hverdagen mange gøremål ikke altid er fuldstændig styret af bevidsthed. Et vigtigt element i feltarbejde er at undrer sig over de forhold man konfronteres med, for derefter at undersøge baggrunden herfor. Felt arbejde går ud på at få blik for mennesker måde at handle og forstå, og derigennem forsøge at begribe de mønstre og logikker der kan forklare dem.

Deltagerobservationer
Feltarbejde omhandler både deltagelse i andre mennesker hverdag kombineret med observation og refleksion. Uden deltagelse forstår man ikke bevæggrunde og erfaringer. Den etnografiske tilgangs forstås derfor dobbelt, en indlevelse og en distance. Det handler om at forstå andres handlinger, opfattelse, samt fastholde en analytisk distance til det observerede. Deltagerobservation er en vekselvirkning mellem disse to strategier, men man er nødt til at forstå før man kan vurdere. Kunsten er at deltage og forsøge at forstå omstændighederne.

Feltarbejde som Refleksiv tilstandGrundlaget for at håndtere balancen mellem nærhed og distance er refleksivitet. At sætte sig ind i andre mennesker liv og forsøge at forklare deres livs omstændigheder og værdier uden at ens egne begreber overtager. For at kunne forklarer og tolke de situationer vi iagttager, trækker vi altid på forståelser og erfaringer der går forud for den umiddelbare situation. Tolkning er således en uomgængelig del af etnografiske observationer. Der vil altid finde en udvælgelse sted, da det er umuligt at noter sig alt. Et grundlæggende aspekt ved refleksivitet er derfor at forskeren er opmærksom på de udvælgelser der foretages.
 
Om konstruktionen af et barneperspektiv
Begreber som barneperspektiv og børnekultur står centralt i forskningsdebatten. I en børnegruppe er der mange forskellige opfattelser og interesser, derfor kan begrebet børneperspektiv kun omfattes i en meget general analyse. Den viden man får gennem antropologisk forskning er ikke identisk med børns egen forståelse. Barneperspektiv er ikke en empirisk størrelse der fremkommer ved studier af børns udsagn og handlinger, men en analytisk konstruktion der hænger sammen med de teoretiske overvejelser man gør sig i forbindelse med opbygningen, udførelsen og analysen af et feltarbejde. Børn er i praksis eksperter på deres eget liv, og de kender deres sociale omgivelser bedre end nogen anden, men der er forskel på at kende kultur og forstå den. Kunsten er at fortolke børnenes udsagn og handlinger i forhold til sammenhæng som børnene måske ikke selv kan genkende. Relationen til børnene og den nærhed der udvikles i feltet giver en større indsigt i sociale betingelse og kulturel forståelse end man kan skaffe med andre metoder. Den antropologiske forskning retter sig således mod børns viden og handlinger og ikke mod repræsentation af deres perspektiver.

Analyse af kontekst
Man inddrager nogle forhold som relevante og nogle vælger man at udelade, fordi man ikke opfatter dem som væsentlige. Problemet kan her være at man ikke altid er opmærksom på at indfaldsvinklen har betydning for bedømmelsen. Derfor skal man undersøge hvilke sammenhænge der er relevante, da man ikke på forhånd kan vide det. Man skal være opmærksom på om den kontekst man bestemmer sig for at tillægge betydning er en aktøren selv peger på, eller om mange vælger den af teoretiske årsager.

Antropologisk viden om børn
At forstå børn med et antropologisk perspektiv betyder at få et indblik for aktive samspil omkring etableringen af positioner, viden og handlermuligheder i relation til mennesker og betydninger, der omgiver og blander sig i, og kommentere de barnlige udtryk.