Børns mundtlige legekultur

Børns mundtlige legekultur
af Povl Bjerregaard

Børns mundtlige legekultur bliver brugt om samlebetegnelse for de aktiviteter, genrer og udtryksformer som bliver brugt i de mundtlig baseret lege og fortællinger som børn bruger og deltager i. kapitlet tager udgangspunkt i forskellige kategorier: ”sprog, fortælling og mundtlig leg”, ”Gåder og gådevitser”, ”Gyserfortællinger”, ”Alle børnene - genren”, ”Parodier” og ”Rim og remser”.

I kapitlet bliver der fokuseret på de 6-12 årige børn, da disse børn ofte bruger disse genrer.  I legekulturen hænger de forskellige udtryksformer ofte sammen. Legekulturen defineres som ”Børns æstetisk symbolske udtryksformer”, hvilket svarer til lege, men også andre æstetiske udtryksformer.  Legekultur findes ligesom barndom i mange udgaver, da der findes mange forskellige børneliv og derfor kan dette begreb ikke generaliseres. Børn og voksne mødes i mange forskellige arenaer, familie, institution og fritidsaktiviteter. Disse voksne har en stor betydning for barnets glæde ved leg med sproget. Det er også igennem de voksne at barnet udvikler sans for humor. Forskning i mundtlig kultur skelner traditionelt mellem vertikal overlevering, som er fra voksne til børn, og horisontal overlevering, som er børn i mellem. I dag er det ikke nok at skelne mellem disse to overleveringer, da trykte, visuelle og digitale medier påvirker legekulturen.

Sprog, fortælling og mundtlig leg.
Sprog er alt afgørende for at kunne indgå i de spil om magt, status, rolle og anerkendelse, der hele tiden foregår i det sociale rum. Sprog er alt afgørende for at kunne navigere i situationer, med svære spilleregler, for at kunne forhandle og vurdere om noget bliver sagt humoristisk eller seriøs hensigt.
Fortælling er en grundform for børns måde at forstå sig selv. De mundtlige fortællinger varierer i indhold, form længde, stil, funktion og anvendelses muligheder.
Mundtlig leg udtrykkes ved manipulation af elementer og relationer. Ligesom alle andre former for leg, er mundtlig leg ikke rettet mod noget formål, vi gør det fordi det er meningsfuldt i sig selv, og sjovt her og nu.

Gåder og Gådevitser
Gåder og gådevitser har en spørgsmål-svar formel, som er enkel og fleksibel. Gåder bruges i dag primært blandt de mindre børn. Et eksempel på en gåde kunne være: ”Den har fire ben, men den kan ikke gå?? En seng.” Når børn skal gætte det rigtige svar kræver det sproglig viden, logisk sans, fantasi, viden om verden, samt kendskab til et kulturelt præget billedesprog.

Gyserfortællinger
Ved gyserfortællinger bygger børn selv op til uhyggen med kommentarer som fx ”Nej nu bliver det snart for uhyggeligt”, og bidrage selv til den gode gyselige stemning. Den gode fortæller bruger mnage sproglige og dramatiske virkemidler. Indholdet til fortællingen hentes bl.a. fra medierne. Den gode fortæller er opmærksom på tilhørende og reagere på deres reaktioner.

Alle børnene – genren
Først beskrives en handling eller egenskab der er normal for ”Alle børnene”, så kommer hovedpersonens navn, og til sidst den rimede pointe, som er undtagelsen fra normen. Denne genre er medie for at udtrykke børns socialiseringserfaringer herunder kulturelle tabuer.

Parodier
Genren kan defineres som en komisk efterligning af en persons være måde, ordbrug, tonefald osv. Med andre ord handler det om at gøre grin med noget. For at lave en god parodi handler det om at være opmærksom på personens iøjnefaldende træk.

Rim og Remser
Det væsentlige er en enkel og klar markeret rytme, samt brugen af forskellige rim-former. Mange af remserne har en bestemt didaktisk funktion og har eks. formålet at lære børnene ugedage eller tal. Da rim og remser har en formel karakter, kan de let fornyes og tilpasse til konkrete situationer. Et eksempel på dette er den klassiske ”Avra for Laura, Sørens bukser flagre”, der i børnehaven ofte bliver brugt med samme rytme bare med teksten ”Tine hun skal hjem, på hovedet i seng”
        
Pædagogens betydning
Organiseringen af hverdagen i institutionen sætter rammer og vilkår for legekulturen. Der skal være plads til at børn kan udforske og eksperimentere med sproget. Institutionen kan være med til at udforske og opfordre fx lave en bog med vittighed.  Det er vigtigt at både børnene og pædagogerne er kulturbærende og bidrage til historiefortælling, remser osv.