kommunikationskultur

opgave 1

Iagttag og fortæl om situationer, hvor kommunikationen lykkes godt, dvs. positivt skaber en god stemning, en (overraskende) vending i en positiv retning, ny forståelse eller fællesskab.

Vi skulle på lejrtur med SFO’en, hvor vi skulle ud i skoven og sove en overnatning. Vi havde et par børn med fra en anden skole, da vi tilbyder sommerferie pasning. Efter aftensmaden skal vi lave popcorn over bål og en af pigerne fra en af de andre skoler kommer hen til mig og siger hun vil vise mig noget, mens hun smiler. Jeg går med hende op i vores hytte, hvor hun sætter sig ned og begynder at græde, hun savner sine forældre. Det havde jeg ikke lige set komme og jeg forsøger at snakke med hende. Hun er meget bestemt om at hun gerne vil hjem og jeg overvejer at ringe til hendes forældre, men giver det lige en sidste chance for at prøver at snakke med hende om tingene og hun fortæller hun føler sig alene fordi hun ikke kende de andre særlig godt og at det er derfor hun vil hjem. Hun går med til at give det en chance og vi går sammen ned i bålhytten igen. Der gik ikke længe før hun igen hyggede sig. Resten af turen havde hun fået et helt andet forhold/fællesskab til mig pga. vores snak, og hun blev hele lejrturen uden flere hjemve.  

Reflekter over, hvad der sker her.

Kommunikationen i situationen lykkedes godt, fordi jeg vælger at lytte til hende og vise hende anerkendelse. I situationen valgte jeg at snakke med hende om tingene og fandt derfor ud af hvad den rigtige årsag til hendes hjemve var. Hun følte ikke at hun kendte nogen, og da jeg gav hende min tid, løsnede hun op, og hun fik et helt andet forhold/fællesskab med mig fordi jeg i valgte at kommunikere med hende og det dermed endte med at hun fik en rigtig god lejrtur.  

Iagttag og fortæl omvendt om situationer, hvor kommunikationen mislykkes eller afbrydes.

Vi kan se på den samme situation som ovenfor. Hvis jeg havde valgt at ringe til pigens forældre fra starten af, da hun fortalte hun ville hjem, uden at høre på hvad hun havde at sige, var det en mislykkes kommunikation. Grunden til at pigen havde hjemve var fordi hun ikke følte at hun kendte nogen og ved at hun fik mulighed for at snakke med mig alene, fik hun det bedre fordi hun fandt ud af hun kunne komme til mig. Hvis jeg bare med det samme havde besluttet at ringe til hendes forældre, og bedt dem om at komme havde uden at have snakket med hende, havde jeg troet at jeg gjorde det rigtige uden at vide at pigen egentlig bare manglede en at snakke med.  

Hvad skaber disse situationer?

Sådan en situation kan hurtig skabe misforståelse, hvis ikke man tager sig tiden til at kommunikere, men er for hurtig med at konkludere og tage en beslutning uden at inddrage den anden, som i denne situation var pigen.